Der er kommet grus i fusionsplanerne mellem AB Inbev og Sabmiller - verdens to største bryggerier.
Sidstnævnte har allerede afvist to bud fra modparten, og selvom AB Inbev onsdag har hævet sit bud til 42,15 pund per aktie, mener den britiske koncern stadig ikke, at værdisætningen er høj nok.
Over for Bloomberg slår Sabmiller-ledelsen fast, at det nye købstilbud fra AB Inbev blot er marginalt højere end det tidligere forslag på 42 pund per aktie, som man allerede har afvist.
Sabmillers bestyrelsesformand, Jan du Plessis, siger samtidig, at AB Inbev tydeligvis har brug for det britiske bryggeri, men at belgierne indtil videre har været opportunistiske og stillet store betingelser i deres fusionsforslag. Elementer, der ifølge Jan du Plessis helt bevidst er blevet fremført for at gøre et frasalg mindre attraktivt for Sabmillers aktionærer.
Han gør det klart, at Sabmillers bestyrelse vil drøfte det nye tilbud fra AN Inbev og derefter komme med et statement.
Opfodrer til salg
Omvendt har AB Inbev langet ud efter Sabmiller, som man ikke mener har ageret professionelt i M&A-processen ved bl.a. at undlade at forklare, hvorfor man har afvist de to første købstilbud.
Onsdag formiddag opfordrede Sambillers hovedaktionær, Altria, selskabets ledelse til at acceptere det nye bud fra AB Inbev, der værdisætter koncernen til omkring 700 mia. kr.
Sabmiller-aktien stiger med 1,4 pct. på børsen i London, mens Carlsberg herhjemme er i grønt med 1,4 pct.