ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg klar til opkøb i Asien

Bryggeriet kan rejse op mod 30 mia. kr. til nye opkøb og investeringer i Asien, hvor bl.a. Kina, Vietnam og Thailand er i sigtekornet.

Asien bliver stadigt vigtigere som vækstregion for Carlsberg, og bryggeriet leder med lys og lygte efter opkøbsemner. Samtidig vokser bryggeriets opkøbskraft markant, så Carlsberg i løbet af i år kan rejse op mod 30 mia. kr. til nye opkøb. Det skriver dagbladet Børsen.

Det viser beregninger, som Børsen har foretaget på baggrund af tal for 2010 og nye forventninger til gældsnedbringelsen i 2011, der blev offentliggjort i går i bryggerikoncernens årsregnskab.

En opkøbsmuskel på op mod 30 mia. kr. viser et bryggeri i god form. For bare et år siden havde Carlsberg ca. 20 mia. kr. klar i opkøbskanonen. Her blev det dog kun til et mindre opkøb for 2,7 mia. kr.

Gælden svinder ind

Ved indgangen til 2011 havde Carlsberg høvlet sin tidligere så tyngende milliardgæld ned til 32,7 mia. kr., svarende til en reduktion på tre mia. kr. i 2010.

Det betyder, at gælden nu er nede på 2,3 gange driftsindtjeningen. For et år siden var den 2,7 og efter købet af Scottish & Newcastle i 2008 var den helt oppe på fire gange driftsindtjeningen.

I år vil Carlsberg reducere gælden med yderligere 3-5 mia. kr., så den når pænt under 30 mia. kr. Derudover venter Carlsberg "høj etcifret vækst" i driftsindtjeningen (ebitda, red.), så den formentlig når op på ca. 15,5 mia. kr. i år.

Læs hele artiklen i Den Elektroniske Avis

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis