Carlsbergs opjustering kaldes af Jefferies analytiker Edward Mundy: "Probably the best upgrader in beer".
Kommentaren kommer, efter at bryggeriet mandag formiddag oplyste, at det nu venter en organisk vækst i driftsresultatet for hele 2019 på omkring 10 pct. mod tidligere en "høj encifret" organisk vækst i driftsresultatet.
- 10 pct.s vækst for 2019 forudsætter en vækst i andet halvår på 3,7 pct. efter en vækst efter første halvår på 17,7 pct. Vi tror, at forventningen om en langsommere vækst er lig en konservativ indstilling fra selskabet, skriver analytikeren og påpeger, at bryggerikoncernen forsøger at tage hånd om udfordringerne, mens selskabet er inde i en god periode.
Derudover kan en vækst i et langsommere gear skyldes "hårdere konkurrence i Vesteuropa med dårligt vejr og dæmpet makroøkonomisk udvikling, et svagt østeuropæisk marked med større konkurrence, samt lavere vækst i Indien og svækkelse i den kinesiske økonomi," skiver Edward Mundy i analysen.
Selv oplyser Carlsberg, at opjusteringen skyldes, at året indtil videre har budt på en "solid" udvikling i indtjeningen for Carlsberg i særligt Vesteuropa og Kina. Udviklingen i de to markeder mere end modvirker en svag udvikling i det russiske marked, fremgår det af meddelelsen.
Bryggeriet opjusterede senest forventningerne til væksten i driftsresultatet i august i år som følge af stærkere end ventede resultater i første halvår samlet set.
Carlsberg kommer med handelsopdatering for tredje kvartal den 31. oktober.
/ritzau/FINANS