Det japanske bryggeri Asahi Group skal være godt på vej til at overtage mærkerne Peroni og Grolsch fra Sabmiller til en pris af 2,55 mia. euro.
Det rapporterer Bloomberg News.
Tidligere på onsdagen er opkøbet blevet rygtet i flere medier, og i løbet af eftermiddagen er det kommet frem, at Asahi Group skal være gået ind i konkrete forhandlinger med AB Inbev, der ejer mærkerne Peroni og Grolsch efter at have opkøbt Sabmiller.
Asahi er Japans største bryggeri med en markedsandel på 38 pct., men selskabet forsøger at skabe vækst uden for hjemlandet, hvor ølsalget er faldet over de seneste to årtier.
Handlen vil give Asahi fodfæste på det europæiske marked, hvor det i øjeblikket ikke har nogen stærk eksponering. Den kommende formand for det japanske bryggeri, Akiyoshi Koj, sagde tirsdag, at han har ambitioner om at gøre virksomheden til en aktør på det globale marked og udvide uden for Asien.
Salget af Peroni og Grolsch skal desuden gøre AB Inbevs overtagelse af verdens næststørste bryggeri, Sabmiller, mere tåleligt for konkurrencemyndighederne.
/ritzau/FINANS