ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg imponerer verden rundt

Carlsberg har forretninger kloden rundt. Og det er gået ganske godt i alle verdensdele, viser regnskabet for første halvår.

Segmentet Østeuropa, der tæller guldægget Baltic Beverages Holding (BBH), kom ud af andet kvartal med en omsætning på 5841 mio. kr. mod 5888 mio. kr. i andet kvartal 2008. Analytikerne havde ifølge SME Direkt ventet en omsætning på 5970 mio. kr.

Resultatet af den primære drift før særlige poster endte på 1952 mio. kr. mod 1388 mio. kr. i samme periode sidste år, hvilket gav en overskudsgrad på 33,4 pct. mod 23,6 pct. i andet kvartal 2008. Analytikerne havde ventet et primært driftsresultat på 1560 mio. kr. og en overskudsgrad på 26,1 pct.

Salget af øl i Østeuropa nåede 15,8 mio. hektoliter mod 14,8 mio. hektoliter i samme kvartal sidste år.

Carlsbergs markedsandel i Rusland er opgjort til 41,1 pct. Efter første kvartal lød den på 39,9 pct., mens den ved udgangen af andet kvartal sidste år var 38,2 pct.

"Baltika var førende inden for alle markedssegmenter og øgede sin markedsandel i alle segmenter med undtagelse af den lavere del af mainstream-segmentet. Der er fortsat ingen udpræget tendens på markedet til køb af billigere produkter. Hoveddrivkræfterne bag de stærke markedsresultater er en overlegen varemærkeportefølje og den stærkeste "route-to-route" med integreret produktions-, logistik- og distributionsopsætning, skriver Carlsberg i regnskabet.
Carlsberg venter, at markedsvæksten på det russiske ølmarked i år falder med 5-6 pct., men selskabet venter fortsat, at Baltika vil være i stand til at øge sin markedsandel året igennem og dermed opnå bedre resultater en markedet generelt.
Udviklingen på det russiske marked var især i andet kvartal svagere, end Carlsberg havde ventet, lyder det.

Stærk præstation i Asien i andet kvartal

Carlsbergs omsætning i Asien var i andet kvartal bedre end ventet af analytikerne.
Omsætningen nåede 1049 mio. kr. mod 828 mio. kr. i andet kvartal 2008. Analytikerne havde, ifølge SME Direkt, ventet en omsætning i Asien på 1044 mio. kr. i andet kvartal.

Resultatet af primær drift i segmentet blev på 167 mio. kr. mod 117 mio. kr. i samme periode sidste år. Her havde analytikerne ventet 161 mio. kr. Overskudsgraden blev dermed 15,9 pct. mod 14,1 pct. i andet kvartal 2008 og en forventning blandt analytikerne på 15,4 pct.

Salget af øl blev på 3,5 mio. hektoliter mod 3,2 mio. hektoliter i samme kvartal sidste år.

Indtjeningen imponerer i Nord- og Vesteuropa

Carlsberg tjente i andet kvartal 2008 flere penge i segmentet Nord- og Vesteuropa end ventet, selv om omsætningen ikke når helt på omgangshøjde med analytikerforventningerne.

Omsætningen nåede i Nord- og Vesteuropa 10.705 mio. kr. mod 10.776 mio. kr. i andet kvartal 2008. Analytikerne havde, ifølge SME Direkt, ventet en omsætning i Nord- og Vesteuropa på 10.843 mio. kr. i andet kvartal.

Resultatet af primær drift før særlige poster i segmentet blev på 1740 mio. kr. mod 1570 mio. kr. i samme periode sidste år. Her havde analytikerne ventet 1656 mio. kr. Overskudsgraden blev dermed 16,3 pct. mod 14,6 pct. i andet kvartal 2008 og en forventning blandt analytikerne på 15,3 pct.

Salget af øl blev på 15,0 mio. hektoliter mod 14,8 mio. hektoliter i samme kvartal sidste år.

"Udviklingen på ølmarkederne i Nord- og Vesteuropa varierede meget fra marked til marked. Mens Finland og Sverige var næsten uændrede, oplevede de baltiske markeder et tocifret fald. Det samlede regnionale ølmarked faldt med ca. 6 pct. i forhold til 2008, hvilket var lidt mere end forventet ved årets start," skriver Carlsberg i årsregnskabet.

Om Storbritannien konstaterer Carlsberg, at det fortsat er et meget udfordrende marked, men at der er opnået store forbedringer under den nye ledelse.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis