ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg i tocifret milliardlån

Carlsberg overlevede Danmarkshistoriens opkøb i udlandet med en finanskrise rasende om ørerne. Gælden fra købet af Scottish & Newcastle er på kraftig retræte, og nu sikrer Carlsberg sig en kredit over 11 mia. kr. til refinansiering.

Carlsberg er ifølge unavngivne kilder hos Bloomberg News gået til otte internationale storbanker for at låne i alt 1,5 mio. euro, svarende til 11,2 mia. kr.

God rente på nyt milliardlån

Carlsberg ønsker ikke selv at kommentere på milliardkreditten, som Danske Bank angiveligt skal være stå for med Bank of Tokyo-Mitsubishi, Nordea og Rabobank som de største bidragere af de andre syv banker.

Kreditten på de 11 mia. kr. har en femårig løbetid og skal gå til at refinansiere gæld i Carlsberg. Renten på det nye lån er ifølge Bloomberg blot 0,90 procentpoint over euroområdets bankers interne rente, euribor.

Carlsberg kunne senest på sin kapitalmarkedsdag berolige investorer og analytikere om, at verdens fjerdestørste bryggeri er på sporet med gode meldinger fra især det russiske marked, som finanskrisen i 2008 sendte i dørken.

Gældsfrygten er forsvundet


Med den fulde overtagelse af bryggeriet Baltika i Rusland i 2007 gjorde Carlsberg Rusland til sin største indtjeningsmotor, og den manøvre kostede danskerne 57 mia. kr.

Gælden i Carlsberg er i dag nede på 35,3 mia. kr. efter at have været oppe på 44,2 mia. kr. ultimo 2008. Carlsberg har nedbragt gælden hurtigere end ventet og er igen begyndt at tale om opkøb, denne gang i Kina og i mindre størrelser.

Carlsberg lånte ved opkøbet af Scottish & Newcastle for tre år siden 7,3 mia. euro (knap 55 mia. kr.). Heraf mangler bryggeriet at betale 2 mia. euro. Desuden har Carlsberg en kredit på 1,4 mia. euro, der udløber i 2012, skriver Bloomberg.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis