Japans førende bryggeri, Asahi Breweries, har tilsyneladende planer om at lade Carlsberg stå for markedsføringen af Asahis ølmærker på eksportmarkederne. Det skriver den japanske erhvervsavis Nikkei søndag, ifølge The Straits Times.
Ifølge Nikkei tages der i denne måned hul på samarbejdet ved, at Asahi og Carlsberg indleder fælles markedsføring af japanernes bedst sælgende produkt, Asahi Super Dry, i Hongkong.
"Trækket er første skridt i en alliance, som de to selskaber overvejer at udvide til at omfatte flere markeder," skriver Nikkei uden at oplyse, hvorfra oplysningerne stammer.
Asahi vil i Hongkong trække på Carlsbergs markedsføringsnetværk, som har stærke forbindelser til både vestlige restauranter og supermarkeder, ifølge Nikkei.
Nyhedsbureauet Direkt