ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg i ølstrid med Tivoli

En ølkrig er brudt ud i kulissen i Tivoli, som har forbudt Carlsberg at lancere en ny reklamekampagne for bryggeriets kunder i forlystelseshaven.

Tivoli har nemlig fra denne sæson indgået sponsorkontrakt med Carlsbergs ærkerival på det danske marked, Royal Unibrew, på bekostning af netop Carlsberg, som havde den tjans i mange år.

Det skriver dagbladet Børsen.

Tivolis nej til Carlsbergs store sommerkampagne rundt omkring i primært København fremgår af et brev, som Carlsberg har sendt til sine kunder i Tivoli, og som Børsen har fået fat i en kopi af.Carlsberg har ifølge egne estimater via leverandørkontrakter med flere af de store udskænkningssteder stadig over halvdelen af ølsalget i den kendte turistattraktion.

Men på de udskænkningssteder, der drives af Tivoli selv, løber der nu Faxe- og Royal-øl fra Royal Unibrew ud af fadølshanerne.

"Jeg kan bekræfte, at vi har sendt et sådant brev, og at vores plan var at gennemføre en outdoor-kampagne for at skabe synlighed for vores kunder i Tivoli. Det ville vi dels, fordi mange forbrugere fejlagtigt har fået den opfattelse, at man ikke længere kan købe Carlsberg og Tuborg i Tivoli, dels fordi der i forvejen er begrænsede muligheder for at arbejde med vores kunders synlighed i Tivoli," siger Carlsbergs kommunikationsdirektør Jens Bekke.

Log på og læs hele artiklen i den elektroniske udgave af dagbladet Børsen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis