Carlsberg erkender, at bryggeriet benytter sig af smørelse for at få forretningsgangene til at gå nemmere. Selvom det er i strid med selskabets eget etiske regelsæt. Det skriver Berlingske Business.
Carlsberg brug af smørelse kom frem på en international konference om korruption og bedrageri, hvor Carlsbergs vicedirektør i internal audit, Vibeke Aggerholm, udtalte, at det er naivt at tro der ikke forekommer smørelse i internationale virksomheder.
Det fik konferences moderator til at spørge om det overhovedet er muligt at udrydde brugen af bestikkelse. Til det svarede Vibeke Aggerholm:
"Vi har bedt vores folk om at gøre det transparent. Hver gang en medarbejder møder denne udfordring, skal de have o.k. fra chefen, og vi skal være sikre på, at der er tale om et begrænset beløb."
I en mail til Berlingske giver Carlsberg udtryk for, at Carlsberg klart er mod en hver form for bestikkelse, men at selskabet som global virksomhed ikke kan gardere sig hundrede procent mod brugen af smørelse.
"Jeg håber, at Vibeke gjorde meget klart, at facilitation payment (smørelse, red.) jo ikke er noget vi overhovedet går ind for eller ønsker. Vi prøver på alle mulige måder at undgå det, også at vores medarbejdere skal undgå det, men vi ved også, at man kan komme i situationer, hvor man for at fremskynde en proces kan blive nødt til det," siger Anne-Marie Skov, der sidder i koncernledelsen i Carlsberg med ansvar for Corporate Social Responsibility, til Berlingske Business.
Ifølge hende er det meget små beløb Carlsberg accepterer til brug ved smørelse.
"Vi taler om beløb på 300-500 kr. I nogle lande er det mange penge, så derfor har vi med vilje sagt, at det er små beløb det her - og aftal det med din chef. Det er også for medarbejdernes skyld, så man ikke kommer i klemme," siger hun og afviser samtidig, at Carlsberg bryder loven.
/Ritzau Finans/