Carlsberg Malaysia har lagt 550 mio. kr. på bordet til Carlsberg Breweries for køb af Carlsberg Singapore. I Malaysia øjner direktøren ikke kun et godt strategisk fit, men også en fordobling af overskuddet i den singaporeanske forretning.
Carlsberg Malaysia er 51 pct. ejet af Carlsberg, mens lokale minoritetsaktionærer sidder på de resterende 49 pct. De to selskaber har indgået en hensigtserklæring, og om alt går vel kan handlen blive godkendt om i slutningen af oktober.
"Der er rigtigt gode grunde til, at vi gerne vil købe Carlsberg Singapore. Singapore er et attraktivt marked med høje priser på øl og med en høj indtjening, hvor det faktisk er et af verdens bedste markeder. Der er kun et bryggeri i Singapore, og Carlsberg er den næststørste spiller med omkring 21 pct.," siger adm. direktør i Carlsberg Singapore Søren Holm Jensen til Direkt.
Meget attraktivt
Han fortæller, at Carlsberg Singapore igennem længere tid har købt sine varer fra en lang række spillere. Tidligere var Malaysia leverandør, men høje importafgifter gjorde, at Carlsberg flyttede sourcingen til Singapore fra Malaysia til Thailand. Nu er importafgiften dog fjernet.
"Nu er det importtoldfrit at importere til Malaysia, og pludseligt er det blevet meget attraktivt at importere til det marked. Derfor har vi været meget interesserede. En anden årsag er, at vi ligger inde med en meget stor beholdning kontanter, der står i banken og kun trækker små renter. De penge vil vi gerne kunne forrente bedre, "siger Søren Holm.
Han uddyber, at Carlsberg Malaysia ligger inde med omkring 250 mio. ringgit eller 400 mio. danske kr., der kun giver 2 pct. i rente. Med opkøbet vil den forrentning stige til 12-13 pct.
"Så opstod denne mulighed. Det er et nærmarked, og Carlsberg Singapore har nogenlunde den samme produktportefølje og organisationsstruktur som os. Så vi kan tilføre en masse værdi. Det lokale Carlsberg Singapore tjener omkring 24 mio. ringgit efter skat. Men det er med import fra Thailand. Når vi flytter sourcingen til Malaysia første januar 2010 kan vi få synergier for 22-23 mio. ringgit oven i hatten. Så vi kan fordoble den samlede indtjening," siger Søren Holm.
Stor interesse
Det giver en estimeret indtjening på omkring 46 mio. ringgit eller 68 mio. kr. om året fra Singapore, hvis opkøbet går igennem. Der er dog stor interesse fra begge sider.
"Derfor er 370 mio. ringgit en betydelig købssum, men der er også et stort indtjeningspotentiale i selskabet og i de synergier, der kan opnås. Så det giver alt muligt mening. Markedet vækster med 4 pct. om året, hvor Malaysia kun vokser med 1 pct. Samtidig er det i Carlsbergs interesse i Danmark, for de vil også gerne have synergierne, og så har de en høj gæld, de kan nedbringe, ved at få nogle penge hjem fra Malaysia," siger Søren Holm.
Ud over synergierne ved import fra Malaysia er der andre synergier at hente, vurderer Søren Holm, der dog ikke forventer, at der vil kunne skæres arbejdspladser.
"Nu har vi ikke kigget det hele efter endnu, men det er klart, at når det er et nærmarked, bør der kunnet findes operationelle synergier. Men de er meget veldrevne, og vi vil ikke ændre på en stor succes. Men det er klart, at når vi ikke er længere fra hinanden end mellem Århus og København, må der være nogle synergier, ikke på medarbejdersiden, men måske på marketing," siger Søren Holm.
Meget stærkt cash flow
Carlsberg Malaysia ligger inde med 250 mio. ringgit og skal betale 370 for Carlsberg Singapore. De resterende 120 mio. ringgit er der fuld dækning for.
"Vi har et meget stærkt cash flow, så vi regner ikke med, at vi skal ud og lave decideret funding. Meget af det kan køres over arbejdskapitalen, og så skal vi måske have lidt kortsigtet finansiering. Men idet vi får tilført en indtjening på 45 til 50 mio. ringgit kan vi betale det meget hurtigt af. Samtidig er vi et bundsolidt selskab med en meget lav gearing," siger Søren Holm.
Nyhedsbureauet Direkt