ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg: Baltika-tvangsindløsning sat i gang

Da Carlsberg nu ejer mere end rigeligt aktier til at tvangsindløse det russiske bryggeri Baltika - Carlsberg Rusland - og de "administrative procedurer er gennemført," tvangsindløser bryggeriet derfor de resterende aktier. Carlsberg ejer 96,77 pct. af kapitalen i Baltika. 

"Carlsberg har gennem sin 100 pct. ejede dattervirksomhed Baltic Beverages Holding Aktiebolag meddelt Baltika Breweries, at en tvangsindløsning af de resterende udestående aktier i Baltika Breweries vil blive påbegyndt," oplyser Carlsberg i en meddelelse mandag morgen.

Tvangsindløsningen vil ske til 1550 rubler pr. aktie. Baltika sluttede fredag i kurs 1523,5 rubler. og har højest været noteret i 1534 rubler - 3. august i år.

Carlsberg lagde første juni et købstilbud på 1550 rubler per aktie for de resterende aktier i Baltika. Det er et pænt stykke bedre end kursen i februar, da Carlsberg offentliggjorde planen.

Aktierne ventes afnoteret 4. oktober.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis