ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg: Analytikere ser mere surt på aktien efter regnskab

Flere analytikere ser mere negativt på Carlsberg-aktien efter onsdagens regnskab, hvor især forventningerne til andet halvår skuffede.

Regnskabet har givet anledning til, at ni finanshuse har ændret på anbefaling eller kursmål af Carlsberg-aktien. Ud af de ni er blot to analytikere nu mere positive omkring bryggeriaktien.

I to finanshuses tilfælde har regnskabet været årsag til ændringer af anbefalingen af aktien - og begge i negativ retning. Finanshuset Bryan Garnier anbefaler nu "sælg" mod tidligere "hold". Franske Société Générale har sænket sin anbefaling af Carlsberg-aktien til "hold" fra "køb".

Verdens fjerdestørste bryggeri havde i første halvår en organisk vækst på 8 pct., men det varer ikke ved resten af året. Topchef Cees 't Hart varsler en organisk vækst på 0,5-1,0 pct. i andet halvår.

Carlsberg-aktien falder torsdag 1,5 pct. til 634,00 kr. efter et fald på 5,3 pct. onsdag. Carlsberg lukkede tirsdag i rekordkursen 679,00 kr.

Analytikernes anbefalings- og kursmålsændringer efter Carlsbergs regnskab:

FinanshusAnbefaling EFTERAnbefaling FØRKursmål EFTERKursmål FØR
Société GénéraleHoldKøb705757
Jyske BankKøbKøb700675
BernsteinMarket PerformMarket Perform630655
NordeaKøbKøb740765
InvestecHoldHold610620
Goldman SachsSælgSælg530540
BerenbergHoldHold616508
Bryan GarnierSælgHold600600
Exane BNP ParibasOutperformOutperform675690
Kilder: Bloomberg News og finanshusene.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis