ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg: AB Inbev regnskab er ikke problematisk

Der er blandede signaler i regnskabet fra AB Inbev, når det kommer til de markeder, hvor bryggerigiganten er i direkte konkurrence med danske Carlsberg. Der indikeres dog ikke noget hverken katastrofalt eller voldsomt problematisk for den danske brygger.

Det vurderer analytiker i Sydbank Morten Imsgard over for Ritzau Finans.

"Kina ser i AB Inbevs regnskab stadigvæk ud til at være et temmelig vanskeligt marked at operere på," konstaterer han og mener, det også vil være tilfældet for Carlsberg.

Mainsstream-segmentet er under pres.

"Det er ikke umiddelbart et problem for industrien," vurderer han, da det er positivt at fokus hos forbrugerne skifter til de dyrere kategorier.

Morten Imsgard venter, at volumenerne fortsat vil forblive under pres, men at værdi og overskud meget vel kan stige.

"Det er det, der sker, "når man sælger "de rigtige" øl."

Kan kapaciteten tilpasses, er det ikke det største problem med pres på mængderne.

Samme hos Carlsberg

"Det er det, Carlsberg arbejder på (at skære i antallet af bryggerier, kapacitet og produkttyper, konstaterer han og venter, at det billede, som AB Inbev generelt tegner om Kina - volumenpres, der ikke smitter af på resultaterne - vil være det samme hos Carlsberg."

"Der kan dog måske være negative engangseffekter i Carlsbergs regnskab fra omlægninger," tilføjer han, men understreger samtidig, at han ikke venter noget katastrofalt fra Kina hos Carlsberg.

AB Inbev rapporterer om en nedgang på det russiske ølmarked på en "midt-encifret procent" i mængder.

"Jeg tror også, vi kommer til at se et "midt-encifret procent"-fald i mængder hos Carlsberg, siger Sydbank-analytikeren, der dog kun tror, at tab af markedsandele sker i de mindre lukrative dele af ølmarkedet."

Det ses kompenseret af stigende priser og ikke mindst ved at flytte forbrugere til de rigtige mærker - premium-mærker.

For Carlsberg er det også vigtigt, at kunne gennemføre prisstigninger på sine produkter for at kompensere for den relativt høje inflation i Rusland.

Det vesteuropæiske marked ventes påvirket positivt af Euro 2016.

"Det burde også kunne aflæses i Carlsbergs regnskab," vurderer Morten Imsgard.

Han tror, at man kommer til at se et begrænset volumenfald.

AB Inbev rapporterede, at ølsalget i mængder var grundlæggende fladt i Europa, men det steg i værdi. Nettoomsætningen steg 4,6 pct. drevet af vækst i premium-mærkerne (mærkevareøl, red.). AB Inbev noterer dog fremgang også i mængder i Vesteuropa og fremhæver udviklingen i Frankrig, UK, Spanien og Holland.

I Storbritannien var væksten drevet af Euro 2016, der drev væksten i Budweiser, mens også Corona-mærket steg pænt.

Ølmarkedet i Rusland faldt med en "midt-encifret procent" i kvartalet drevet af "et blødt marked" og tab af markedsandele, skriev AB Inbev. Det blev dog i nogen grad kompenseret af en stærk udvikling fra premium-mærker.

I Kina var den organiske vækst negativ med 2,3 pct. i mængder, mens omsætningen i værdi steg 3,9 pct., og driftsoverskuddet steg mere end 25 pct. til 373 mio. dollar. i andet kvartal.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis