ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

C20 voksede 36 pct. i 2009

Så er aktieåret 2009 ovre. Efter i 2008 at være blevet frarøvet 46,6 pct. af sin værdi steg aktierne C20-indekset til sammen 35,9 pct.

Dermed lukker eliteindekset i indeks 336,69 efter i dag at have kæmpet sig til et plus på 0,1 pct.

Sidste års største taber, blev dette års største vinder.

NKT og Genmab i top og bund

NKT Holding tabte i 2008 77 pct. af sin markedsværdi. Men industriselskabet kan glæde sig over titel af C20-indeksets bedste investering i 2009 med et plus på 175,2 pct.

Samtlige C20-aktier boltrede sig i 2009, på nær nedturene for Genmab og Lundbeck på henholdsvis 59,6 og 13,9 pct.

Årets nummer to og tre blev Danske Bank og Carlsberg med kurshop på henholdsvis 126,9 pct. og 124,2 pct. Begge aktier var blandt de mest blødende i finanskriseåret 2008.

Plads til tocifret hop i 2010

LD Invest er blandt de banker og pensionskasser, der venter et pænt aktieafkast i 2010.

Økonomien formentlig får det bedre, hvilket bør give plads til aktiestigninger konstaterede direktør for LD Invest Jeppe Christiansen over for dagbladet Børsen i denne uge.

"Målt i store træskolængder - så tror vi på, at der er plads til at aktierne stiger 10 pct. globalt set i 2010. Den stigning kan sagtens dække over, at aktierne først falder 10 pct. for bagefter at stige 20," sagde Jeppe Christiansen.

Vestas har i årets sidste uge genvundet en smule af de forrige tre ugers nedtur i skyggen af COP15-fiaskoen. Aktien steg i dag 3,2 pct.

Ordrerne tikker ind til Vestas

Med til at sende Vestas-aktien i top i dag var to nye ordre på vindmøller fra Spanien og Polen. Tirsdag landede en ordre fra Sverige, mens rygter piblede frem om en stor, brasiliansk ordre på vej.

I sidste uge gentog Jyske Bank mange af de øvrige analytikeres vurderinger ved at fastslå, at Vestas ikke kan indfri sine forventninger til omsætningen i 2009 på 7,2 mia. euro.

Trods status af folkeaktie og analytiker-darling i 2010 endte Vestas i den ringe ende af C20 i år med en fremgang på 4,6 pct.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis