En relativ rolig dag efter onsdagens Vestas-tumult er status for det danske aktiemarked torsdag middag.
Vestas ligger lidt lavere torsdag middag og danner bundprop i C20 igen, mens Mærsk-aktierne stiger en smule.
Ved handlens start tog en vis herre lidt ved Vestas og løftede kursen, men interessen kunne ikke holde ved og ved middagstid ligger aktien i bunden af et ellers positivt C20-indeks med et fald på 2 pct. til 55,15 kr. Onsdag blev Vestas-aktionærerne rundbarberet med et kursfald på knap 20 pct.
Vindmøllekoncernen får ingen nåde i aviserne torsdag. Jyllands-Posten skriver, at 3000 danske Vestas-medarbejdere risikerer en fyreseddel. Børsen fremhæver, at Vestas styres af en alt for tung ledelse, og Berlingske Business skriver, at over 100 institutionelle investorer har fået bedre kort på hånden i deres planlagte søgsmål mod selskabet.
C20-indekset går enegang i Europa. De toneangivende europæiske aktieindeks ligger med fald omkring 1 pct., mens C20-indekset er ved middagstid torsdag steget 0,6 pct. til indeks 396,17, godt hjulpet af stigninger i indeksets tungeste og næsttungeste aktier Novo Nordisk og A.P. Møller - Mærsk. 13 af indeksets 20 aktier ligger med stigninger.
Novo Nordisk stiger 1,2 pct. til 670 kr., mens Mærsk-aktierne ligger knap 1 pct. højere i 38.940 for B-aktien.
Novo Nordisk stiger uden selskabsspecifikke nyheder, mens Mærsk får et løft efter en "overvægt"-anbefaling fra HSBC, der har sat et kursmål på 48.000 kr. Negative meldinger om et samlet tab i containerindustrien sidste år på 30 mia. kr. rokke ikke ved den positive tendens.
Novo-aktien kan komme i fokus senere torsdag, når den store amerikanske konkurrent på insulinmarkedet, Eli Lilly, efter planen annoncerer forventninger til 2012.
Øverst i C20 ligger GN Store Nord med en stigning på godt 2 pct. til 50 kr. Aktien er steget syv af de seneste otte handelsdage med i alt 7,4 pct.
Uden for indekset stiger SAS-aktien trods positivt konkurrentnyt fra Norwegian. SAS koster 6,95 danske kr. - 2,2 pct. højere end onsdag. Norwegian fortsætter det høje væksttempo med en stigning i passagertallet på 22 pct. i december. SAS kommer med sine trafiktal for december den 11. januar.
Monberg og Thorsen melder om, at salget af Dyup endeligt er gennemført og aktien stiger 5,6 pct. til 207 kr.
/Ritzau Finans/