Efter en turbulent uge blev investorerne sendt hjem med en række flotte aktiestigninger i bagagen. C20-indekset sluttede med en fremgang på 2,3 pct. i indeks 461.
De konjunkturfølsomme aktier var godt fremme, og særligt FLSmidth havde en flot stigning efter en købsanbefaling fra Jyske Bank.
Også Vestas lukkede i solidt plus, da vindmølleproducenten bekræftede rygter om forhandlinger i forbindelse med et stort mexicansk projekt. De store europæiske markeder steg 0,1-0,5 pct.
"Der var fredag lidt mere stille omkring situationen i Japan, hvilket kunne tyde på, at landet vil kunne løse problemerne selv. Derudover var der forlydender om våbenhvile i Libyen, hvilket mindskede bekymringerne om den geopolitiske situation i Nordafrika og Mellemøsten. Det er godt nyt for blandt andet FLSmidth, der har flere aktiviteter i området," sagde aktiechef Ole Kjær Jensen fra Sydbank til RB-Børsen.
Vestas steg igen
Vestas blev løftet 4,3 pct. til kurs 208. Der foregår forhandlinger mellem Vestas og et konsortium bag et vindmølleprojekt i Mexico på knap 400 MW.
Det fremgik af en meddelelse fra vindmølleproducenten. Dermed var der været hold i de rygter, som florerede i markedet. Vestas understregede dog, at der endnu ikke var indgået en fast og ubetinget ordre.
FLSmidth lukkede 4,9 pct. højere i kurs 454,3. Selvom uroen fortsat ulmer i Nordafrika og Mellemøsten, mente Jyske Bank, at man bør udnytte det kursfald på 20 pct., som har ramt FLSmidth siden december.
Dengang sænkede banken sin anbefaling til "akkumuler" fra "køb". Nu blev anbefalingen igen hævet til "køb", og kursmålet øget til 570 kr. fra 520 kr.
Novo og Mærsk
Novo Nordisk endte 2,5 pct. højere i kurs 655. Antallet af amerikanske diabetikere vil stige 64 pct. fra 32,3 mio. til 53,1 mio. i 2025. Det fremgik af en undersøgelse fra nonprofit-organisationen Institute for Alternative Futures bestilt og finansieret af Novo Nordisk.
A.P. Møller-Mærsk steg 1,7 pct. til kurs 50.500. Containerkonkurrenten Orient Overseas Container Lines (OOCL) er tæt på at underskrive en ordre på op til 10 containerskibe med en kapacitet hver på 13.000 tyvefods containere (TEU).
Det rapporterede shippingavisen Lloyd s List, der henviste til anonyme kilder.
Yderligere berettede Alphaliner ifølge Lloyds List, at fragtraterne fra Asien over Stillehavet er faldet til det laveste niveau siden 2009 og ser ud til at svækkes yderligere. Alphaliner venter fortsat svage rater i de næste par måneder.
Nordea steg 3,7 pct. til kurs 57,1, og Danske Bank blev løftet 1,5 pct. til kurs 119,7.
Finanshuset Carnegie hævede sin anbefaling på Nordea-aktien til "outperform" fra "neutral". Kursmålet blev sat til 78 skr. Derudover fik Danske Bank-aktien skåret kursmålet til 116 kr. fra 125 kr. af analytikerne hos UBS.
SAS steg 2,3 pct. til kurs 17,5. Det er nu slut med at flyve til Tokyo fra København. SAS indstillede den direkte rute, som selskabet havde mellem de to hovedstæder.
Sanistål faldt 3,7 pct. til kurs 39. Sanistål gennemførte en kapitalnedsættelse ved ændring af stykstørrelsen og sammenlægning af aktieklasser og gennemførte en rettet emission på 550 mio. kr. Det fremgik af en meddelelse fra selskabet.
Direkt/RB-Børsen