ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

C20 lukkede i årets højeste niveau

Opdateret kl. 17.30- Plusserne var dagen igennem dominerende i den danske aktiehandel, og det ledende danske aktieindeks, C20, lukkede efter dagens handel det højeste niveau siden september 2008 efter et plus på 1,5 pct. til indeks 361,79.

I top lå ligesom ved lukning i går rederiet D/S Norden, der steg 4,8 pct. til indeks 254,5. De asiatiske rederier steg torsdag pænt, hvilket var en medvirkende årsdag til D/S Norden stigning og også A.P. Møller-Mærsk endte 2,2 pct. højere i 42.250 kr.

I toppen af indekset lå også bankaktierne. Både Danske Bank, Jyske Bank og lå i top, men Sydbank steg mest med 4,2 pct. til indeks 148.

Også FL Smidth steg pænt med 2,3 pct. til indeks 378,5 efter godt nyt fra industrigiganten, der indleder en langsigtet satsning , der skal styrke selskabet i Kina.

Ingen modvind

"Sidevinden blev aldrig rigtig til modvind, og derfor er medvinden vendt tilbage på det danske marked, hvor vi kører lidt videre," siger Mads Zink, der er chefaktiehandler i Danske Bank, til nyhedsbureauet Direkt og tilføjer, at den positive undertone godt kan fortsætte helt frem til regnskabssæsonen, hvis der ikke kommer nyheder fra USA, som ødelægger billedet.

Dog påpeger han, at visse aktier er steget under en begrænset volumen, hvorfor der nok heller ikke skal så meget til at slå dem lidt tilbage, hvis stemningen skulle vende.

Carlsberg i bund

I bunden af indekset lå Carlsberg, som faldt 0,13 pct. til indeks 394,5 oven på dårligt nyt fra Storbritanien. Carlsberg og Novozymes B-aktie var dermed indeksets eneste aktier, der sluttede dagen i minus.

"Det er en alvorlig sag for bryggerierne med de politiske stramninger over for alkohol. Det britiske marked har det i forvejen enormt svært, og pubkulturen er under hårdt pres, så det er benzin på bålet," siger Morten Imsgard, der dog pointerer, at Storbritannien ikke længere er så afgørende for Carlsberg som tidligere på grund af den store eksponering mod Østeuropa.

Bang & Olufsen steg 6,6 pct. til kurs 81,0. Alm. Brand Markets opjusterede sin anbefaling af aktien til køb og meldte om stor interesse for det nye tv-apparat BeoVision 10.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis