ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

C20 Cap åbner i rødt - falder 0,3 pct.

Opdateret 9.22De danske aktier reagerer som ventet med at dykke på weekendens optrapning af konflikten mellem Nordkorea og USA.

C20 Cap-indekset faldt 0,6 pct. i den indledende handel, men efter et kvarter er faldet reduceret til 0,3 pct.

Det er i skrivende stund kun Chr. Hansen, Vestas og Novo Nordisk, der holder sig i grønt med helt småp stigninger.

Nederst finder man Lundbeck, der falder omkring 1 pct.

Efter en negativ start på dagen for de asiatiske aktier var det ventet, at også de europæiske aktier ville starte i rødt. Forventningen er dog også, at aktierne vil komme sig henover dagen.

Politik
Sydkorea simulerer stort missilangreb på Nordkorea
Aktierne reagerer på Nordkoreas prøvesprængning af en brintbombe natten til søndag. En handling, som statsledere verden over har været ude at fordømme søndag, og som har fået både Trump og forsvarsminister Jim Mattis til at rasle med truskler om militære svar.

Prøvesprængningen er den seneste i rækken af i alt seks atomprøvesprængninger fra Nordkoreas hånd siden 2006, men hvis der som proklameret er tale om en brintbombe, som kan fastgøres til et vidtrækkende interkontinentalt misil, er der tale om en markant opgraddering af Kim Jong-Uns militære muskelmasse. 

"Nordkorea har lavet flere affyringer i år end i hele 2016, så de finansielle markeder kender drejebogen, selvom Nordkoreas atomare rækkevidde ser ud til at have nået et nyt niveau. Det er derfor stadig mest sandsynligt, at vi om kort tid ser nervøsiteten over Nordkorea fordufte i markedet," skrev Kim Fæster, chefanalytiker i Jyske Bank, i en morgenkommentar forud for åbningen.





Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis