Verdens største bryggeri, AB Inbev, offentliggør for første gang et købstilbud på britiske Sabmiller.
Ifølge Bloomberg oplyser AB Inbev, at man byder knapt 42 pund per aktie for 41 pct. af selskabets samlede aktiekapital. Buddet værdisætter Sabmiller til omkring 70 mia. pund (706 mia. kr.)
I en udtalelse opfordrer Sabmillers største aktionær, Altria, bestyrelsen til at sige ja til det nye tilbud fra AB Inbev, og at en fusion mellem de to selskaber vil skabe merværdi for førstnævntes aktionærer.
Skuffet over ledelsen
Den belgiske koncern oplyser samtidig, at Sabmillers bestyrelse allerede har afvist to tidligere bud på hhv. 38 pund og 40 pund per aktie uden nogen nævneværdig forklaring - og at man indtil videre er skuffet over Sabmillers ageren i M&A-processen.
Anonyme kilder sagde tirsdag til Bloomberg, at Sabmillers ledelse jagter en pris på 45 pund per aktie.
Hvis fusionen bliver ført ud i livet, vil den nye koncern lægge yderligere afstand til Heineken og Carlsberg, der er nummer tre og fire i verden målt på markedsandele.