Metaller har forskellige korrelationer med aktier og obligationer, som gør dem til interessante alternativer, men man skal se sig godt for. For det er vidt forskellige faktorer, som driver priserne op eller ned på de forskellige produkter.
Vi er i en fase med økonomisk afmatning. I det ekstremt lave rentemiljø giver obligationer som helhed ikke interessante afkast. Også high yield-obligationer, klassen af obligationer med den laveste kreditrating, men derfor også højere renter, har nået niveauer, som man kan brænde fingrene på i en økonomisk nedtur.
Som Warren Buffett engang har sagt: Du finder først ud af, hvem der svømmer nøgne, når tidevandet falder.
Ingen ved, hvor slem den næste nedtur bliver, men aktiemarkedet er som helhed ikke billigt, og bull-markedet er efter al sandsynlighed slut for denne gang. Det burde det være
Normalt ville aktiemarkedet i en situation som denne med tydelige tegn på afmatning og meget politisk usikkerhed ikke sætte rekorder, men begynde at sive. At det ikke er sket endnu, hænger sammen med det ekstreme rentemiljø. Hvis ikke aktier, hvad skal man så sætte penge i?
Man kommer ikke udenom, at der altid er en risiko for uforudsete begivenheder og dominoeffekter – f.eks. udløst af et brandudsalg i high yield-obligationer.
Derfor er det tilrådeligt at være mere selektiv i investeringerne, finde alternativer og prøve at anlægge en mere defensiv stil. Her kan metaller være et interessant element.
Ædelmetaller eller industrimetaller
Overordnet set afhænger den fysiske efterspørgsel efter metallerne af den økonomiske vækst, men dertil kommer interessen fra investorerne, som traditionelt afhænger af renteudvikling, valutaudvikling (især dollar) og inflationsniveauet.
Guld, sølv, platin og palladium er de vigtigste ædelmetaller, som alle kan anvendes til smykker, men også teknisk brug. Fælles for ædelmetallerne er, at de findes i begrænsede mængder.
Guld adskiller sig fra de øvrige ædelmetaller, idet det i århundreder har været anvendt som betalingsmiddel, kapitalbevarelse og til smykker. Guld anvendes også i visse industrielle sammenhænge, men i meget mindre grad end de øvrige ædelmetaller.
Sølv har også i vidt omfang været anvendt som betalingsmiddel og smykker. Smykker spiller stadig en stor rolle, men sølv har også en lang række tekniske anvendelser.
Palladium er ifølge Forbes 30 gange mere sjældent end guld – med egenskaber som platin og mange tekniske anvendelser. Langt de største reserver findes i Sydafrika, men også Rusland, Ontario og Montana har en del.
Metallet produceres generelt som et biprodukt i udvinding af kobber og nikkel, men findes også i forbindelse med bl.a. platin. Ifølge New York Times anvendes over 80 pct. af palladium i bilers katalysatorer til at konvertere 90 pct. af kulbrinte, CO og nitrogendioxid til mindre skadeligt kvælstof, CO2 og vanddamp.
Palladium strækker langt – kun to gram anvendes i en Toyota Prius.
Platin er i familie med palladium – et metal med en exceptionel modstand mod korrosion og er ifølge Apmex 16 gange mere sjældent end guld. Metallet har talrige tekniske anvendelser og anvendes som palladium også til at konvertere kulbrinte, CO og nitrogendioxid. Sydafrika estimeres at have 80 pct. af verdens kendte reserver.
Aluminium, kobber, nikkel, zink, bly, jernmalm og tin er de mest kendte industrielle metaller, også kaldet basemetaller. Deres primære anvendelse er i cykliske industrier, såsom bilindustrien, flyindustrien og byggesektoren.
Det er altså metaller, der er tæt korrelerede med den økonomiske udvikling. Kina er den største forbruger af industrimetaller, så den økonomiske udvikling i landet mod øst spiller en væsentlig rolle for prisudviklingen.
Forskellige investeringsindgange
Det er altid vigtigt at sprede risikoen i porteføljen, og her kan ædelmetallerne give en interessant spredning, idet de har forskellige korrelationer med aktier og obligationer.
“Generelt viser guld ikke overraskende en rimelig korrelation til amerikanske statsobligationer, mens det har en tendens til at gøre det modsatte af aktierne. Netop dens modsatte korrelation til aktier er en af grundene til, at porteføljeforvaltere ser på guldet som en risikospreder,” siger Ole S. Hansen, chef for råvarer i Saxo Bank.
Guld har den vigtigste defensive kvalitet blandt ædelmetallerne, og det hænger sammen med, hvor stor en del af efterspørgslen, som er konjunkturafhængig. Af tabel 2 fremgår det, at guld har den mindste efterspørgsel fra industrien.
Før man begiver sig ud i at investere i metaller, skal man være klar over risikoen. Som tabel 3 viser, er der historisk set større udsving i metaller end i aktier i udviklede markeder. Risikoen skal sættes i forhold til det forventede afkast og den spredningsmæssige fordel for porteføljen.
Husk også, at direkte investering i metaller ikke giver hverken en rente (som obligationer) eller et udbytte (som aktier).
“For en privat investor er den bedste og nemmeste tilgang til investering i metaller via ETF'er rettet mod ædelmetaller. Industrimetallerne handles primært som futures, som kræver en anden tilgang til risikostyring, da det er gearede produkter. Ud fra et spredningssynspunkt giver det mening at fokusere på ædelmetaller, da industrimetaller følger den økonomiske udvikling og derfor har tendens til at følge aktier, som burde stige og falde med den økonomiske udvikling,” siger Ole Hansen.
Der findes ganske vist også nogle få ETF'er på visse industrimetaller, men likviditeten er meget lav, og derfor er det ikke tilrådeligt at gå den vej. Til gengæld kan man overveje at købe ETF'er på et metalindeks.
En anden mulighed er at købe aktier i selskaber, som arbejder med udvinding af metaller. Her kan det være en god idé at anvende ETF'er, mener Ole Hansen, idet man så får en kurv af selskaber og spreder risikoen.
Som eksempel nævner han Vaneck Vectors Gold Miners ETF (GDX), der giver spredning på en række forskellige selskaber, der er involveret i guldmineindustrien.
Hvis man vil forsøge sig på andet end ædelmetaller og ikke har mod på futures, kan man forsøge sig med selskaber, der er mere indirekte eksponeret mod industrielle metaller.
FLSmidth er et eksempel på et sådant selskab. Selskabet er en af verdens førende cementkoncerner og leverer maskineri, knowhow og service til cementindustrien og leverer samtidig også udstyr og service til mineindustrien.
“Verden har et massivt behov for infrastruktur og byggeri i mange lande – ikke mindst i udviklingsøkonomier. Nye bygninger kræver elektricitet, og det betyder efterspørgsel efter kobber. En anden faktor, der på længere sigt er med til at øge efterspørgslen efter kobber, er den stigende fokus på elbiler, som verdens store bilfabrikanter er i fuld gang med at indrette produktionen efter,” siger Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker i Sydbank.
I en normal bil er der gennemsnitligt 23 kg kobber, men ifølge International Copper Association (ICA) er der i en elbil 40-83 kg kobber. Dertil kommer, at der efter ICA's estimater bliver brug for over 40 mio. flere ladestationer frem mod 2027.
Mikkel Emil Jensen peger også på, at mineselskaber er i en god position til at imødekomme stigende efterspørgsel.
“Før krisen var der i kobbermineindustrien forventninger om vækst, der fortsatte op i himlen. Det brændte de fingrene på, og de har brugt de mellemliggende år til at afvikle gæld og skabe frirum til nye investeringer,” siger aktieanalytikeren, som tror, at der også i den økonomiske afmatning vil være stigende efterspørgsel efter kobber, drevet af de stærke trends i byggeri, infrastruktur og elbiler.
Ædelmetaller ser mest interessante ud
I Commodity Markets Outlook udsendt 29. oktober 2019 forventer Verdensbanken ikke de store udsving i metalpriserne.
Kobber, nikkel og tin ventes lidt højere i 2020; zink, bly og aluminium ligger lidt lavere, mens jernmalm spås et fald på næsten 12 pct. I rapporten argumenteres, at industrimetaller som helhed vil falde 1,4 pct. i 2020 som følge af en afmatning i den industrielle efterspørgsel, og dette estimat er “tilted to the downside”, herunder muligheden for en global nedtur, der bliver værre end ventet.
Umiddelbart mere interessant er det at se på prognoserne for ædelmetallerne. Frem mod 2030 ventes den største prisstigning i platin. Både guld og sølv ventes at ligge højere i 2020 end i år, men derefter ventes stilstand i sølv og en jævnt faldende tendens i guld. Hvad kan man bruge sådan en prognose til? Næppe særlig meget.
Hvad sølv og især guld angår, er der formentlig politiske hensyn inde i billedet. Investorerne søger over i guld, når det går ned i økonomien, og der er generel usikkerhed om mange ting – som f.eks. brexit, handelskrig, euroens fremtid, præsidentvalg i USA osv.
Hvis Verdensbanken prognosticerede, at guld i løbet af få år ville nærme sig den tidligere top på godt 1900 dollar pr. ounze, ville det blive tolket som et signal om, at Verdensbanken forudså en dyb økonomisk krise.
Det signal ønsker organisationen naturligvis ikke at sende på et tidspunkt, hvor det traditionelle pengepolitiske krudt er brugt på forhånd mange steder, og der reelt kun er finanspolitikken tilbage, hvis afmatningen begynder at blive slem.
I stedet har Verdensbanken valgt en sivende tendens efter en mindre stigning i 2020. Det skal nok gå alt sammen, siger den kloge institution.
Bemærk en anden tendens i prognoserne. Man har åbenbart ikke anvendt kunstig intelligens, kvantecomputere eller raketvidenskab til at beregne prognoserne.
Umiddelbart lægger man ikke mærke til det, da tallene er opgivet som nominelle dollarpriser. Men når man regner det om til procent, bliver det tydeligt.
Man har brugt en lineal. Metalpriserne vil åbenbart være så venlige at falde eller stige med stabile procentsatser gennem årene.
Og det i en globaliseret verdensøkonomi, der er så kompleks og fyldt med uigennemskuelige interaktioner, feedback loops og kaskadeeffekter, at de traditionelle økonomiske modeller ikke virker længere.
Med andre ord: Verdensbanken har reelt ikke nogen anelse om, hvor råvarepriserne er på vej hen. Og det er der ikke mange, der har. Der er ikke mange banker, der forsøger sig med prognoser på råvaremarkederne, slet ikke i Danmark.
I Saxo Bank, der ellers har en betydelig råvarehandel, laver man heller ikke langsigtede prognoser.
“Det er der en grund til. Råvaremarkedet er uhyre komplekst, der er mange løse dele, der bevæger sig. Man kan ikke lave fremtidige beregninger af et cashflow, som man kan i prisfastsættelse af en børsnoteret virksomhed. På efterspørgsels- og udbudssiden er det økonomisk bestemt, men der er mange andre forhold såsom produktionsbegrænsninger, klima, geopolitik, spekulative interesser, teknologisk udvikling osv. Vi fokuserer derfor primært på de metaller, som kunderne udtrykker interesse for, og det er først og fremmest guld,” siger Ole S. Hansen, der forventer, at sølv, guld og platin bliver interessante i det kommende år.
Han har stor forventning til guld i de nærmeste år og tror, at guld på et tidspunkt vil gå over 2000 dollar pr. ounze. Ole Hansen mener, at guld – mindre volatilt end sølv – formentlig er det mest interessante for private investorer.
“Hvis du er opsparer med en blandet portefølje, så kan guld være med til at sikre din portefølje den dag, det ikke længere går godt på aktiemarkedet. Guld er med til at reducere volatiliteten i din portefølje.”
Peter Ahrendt, stifter og råvareanalytiker i Minagro, påpeger, at der også er noget bemærkelsesværdigt ved guldprisens opførsel de senere år, især i 2019.
“Historisk set plejer guld at gå modsat af aktierne. Når aktiemarkedet går op, falder guldprisen – og omvendt: når aktiemarkedet går ned, eller der er uro på aktiemarkedet og forventning om en afmatning, så stiger guldprisen. Nu er vi i en situation, hvor det står klart, at der er en global økonomisk afmatning i gang, men alligevel så sætter det amerikanske aktiemarked rekord samtidig med, at guldprisen er steget markant. For mig at se er det et klart advarselssignal, og jeg vil mane til forsigtighed med fortsatte investeringer i aktier. Investorerne er nervøse for fremtiden,” siger Peter Ahrendt.
Vi er i en fase med økonomisk afmatning. I det ekstremt lave rentemiljø giver obligationer som helhed ikke interessante afkast. Også high yield-obligationer, klassen af obligationer med den laveste kreditrating, men derfor også højere renter, har nået niveauer, som man kan brænde fingrene på i en økonomisk nedtur.
Som Warren Buffett engang har sagt: Du finder først ud af, hvem der svømmer nøgne, når tidevandet falder.
Ingen ved, hvor slem den næste nedtur bliver, men aktiemarkedet er som helhed ikke billigt, og bull-markedet er efter al sandsynlighed slut for denne gang. Det burde det være
Normalt ville aktiemarkedet i en situation som denne med tydelige tegn på afmatning og meget politisk usikkerhed ikke sætte rekorder, men begynde at sive. At det ikke er sket endnu, hænger sammen med det ekstreme rentemiljø. Hvis ikke aktier, hvad skal man så sætte penge i?
Man kommer ikke udenom, at der altid er en risiko for uforudsete begivenheder og dominoeffekter – f.eks. udløst af et brandudsalg i high yield-obligationer.
Derfor er det tilrådeligt at være mere selektiv i investeringerne, finde alternativer og prøve at anlægge en mere defensiv stil. Her kan metaller være et interessant element.
Ædelmetaller eller industrimetaller
Overordnet set afhænger den fysiske efterspørgsel efter metallerne af den økonomiske vækst, men dertil kommer interessen fra investorerne, som traditionelt afhænger af renteudvikling, valutaudvikling (især dollar) og inflationsniveauet.
Guld, sølv, platin og palladium er de vigtigste ædelmetaller, som alle kan anvendes til smykker, men også teknisk brug. Fælles for ædelmetallerne er, at de findes i begrænsede mængder.
Guld adskiller sig fra de øvrige ædelmetaller, idet det i århundreder har været anvendt som betalingsmiddel, kapitalbevarelse og til smykker. Guld anvendes også i visse industrielle sammenhænge, men i meget mindre grad end de øvrige ædelmetaller.
Sølv har også i vidt omfang været anvendt som betalingsmiddel og smykker. Smykker spiller stadig en stor rolle, men sølv har også en lang række tekniske anvendelser.
Palladium er ifølge Forbes 30 gange mere sjældent end guld – med egenskaber som platin og mange tekniske anvendelser. Langt de største reserver findes i Sydafrika, men også Rusland, Ontario og Montana har en del.
Metallet produceres generelt som et biprodukt i udvinding af kobber og nikkel, men findes også i forbindelse med bl.a. platin. Ifølge New York Times anvendes over 80 pct. af palladium i bilers katalysatorer til at konvertere 90 pct. af kulbrinte, CO og nitrogendioxid til mindre skadeligt kvælstof, CO2 og vanddamp.
Palladium strækker langt – kun to gram anvendes i en Toyota Prius.
Platin er i familie med palladium – et metal med en exceptionel modstand mod korrosion og er ifølge Apmex 16 gange mere sjældent end guld. Metallet har talrige tekniske anvendelser og anvendes som palladium også til at konvertere kulbrinte, CO og nitrogendioxid. Sydafrika estimeres at have 80 pct. af verdens kendte reserver.
Aluminium, kobber, nikkel, zink, bly, jernmalm og tin er de mest kendte industrielle metaller, også kaldet basemetaller. Deres primære anvendelse er i cykliske industrier, såsom bilindustrien, flyindustrien og byggesektoren.
Det er altså metaller, der er tæt korrelerede med den økonomiske udvikling. Kina er den største forbruger af industrimetaller, så den økonomiske udvikling i landet mod øst spiller en væsentlig rolle for prisudviklingen.
Forskellige investeringsindgange
Det er altid vigtigt at sprede risikoen i porteføljen, og her kan ædelmetallerne give en interessant spredning, idet de har forskellige korrelationer med aktier og obligationer.
“Generelt viser guld ikke overraskende en rimelig korrelation til amerikanske statsobligationer, mens det har en tendens til at gøre det modsatte af aktierne. Netop dens modsatte korrelation til aktier er en af grundene til, at porteføljeforvaltere ser på guldet som en risikospreder,” siger Ole S. Hansen, chef for råvarer i Saxo Bank.
Guld har den vigtigste defensive kvalitet blandt ædelmetallerne, og det hænger sammen med, hvor stor en del af efterspørgslen, som er konjunkturafhængig. Af tabel 2 fremgår det, at guld har den mindste efterspørgsel fra industrien.
Før man begiver sig ud i at investere i metaller, skal man være klar over risikoen. Som tabel 3 viser, er der historisk set større udsving i metaller end i aktier i udviklede markeder. Risikoen skal sættes i forhold til det forventede afkast og den spredningsmæssige fordel for porteføljen.
Husk også, at direkte investering i metaller ikke giver hverken en rente (som obligationer) eller et udbytte (som aktier).
“For en privat investor er den bedste og nemmeste tilgang til investering i metaller via ETF'er rettet mod ædelmetaller. Industrimetallerne handles primært som futures, som kræver en anden tilgang til risikostyring, da det er gearede produkter. Ud fra et spredningssynspunkt giver det mening at fokusere på ædelmetaller, da industrimetaller følger den økonomiske udvikling og derfor har tendens til at følge aktier, som burde stige og falde med den økonomiske udvikling,” siger Ole Hansen.
Der findes ganske vist også nogle få ETF'er på visse industrimetaller, men likviditeten er meget lav, og derfor er det ikke tilrådeligt at gå den vej. Til gengæld kan man overveje at købe ETF'er på et metalindeks.
En anden mulighed er at købe aktier i selskaber, som arbejder med udvinding af metaller. Her kan det være en god idé at anvende ETF'er, mener Ole Hansen, idet man så får en kurv af selskaber og spreder risikoen.
Som eksempel nævner han Vaneck Vectors Gold Miners ETF (GDX), der giver spredning på en række forskellige selskaber, der er involveret i guldmineindustrien.
Hvis man vil forsøge sig på andet end ædelmetaller og ikke har mod på futures, kan man forsøge sig med selskaber, der er mere indirekte eksponeret mod industrielle metaller.
FLSmidth er et eksempel på et sådant selskab. Selskabet er en af verdens førende cementkoncerner og leverer maskineri, knowhow og service til cementindustrien og leverer samtidig også udstyr og service til mineindustrien.
“Verden har et massivt behov for infrastruktur og byggeri i mange lande – ikke mindst i udviklingsøkonomier. Nye bygninger kræver elektricitet, og det betyder efterspørgsel efter kobber. En anden faktor, der på længere sigt er med til at øge efterspørgslen efter kobber, er den stigende fokus på elbiler, som verdens store bilfabrikanter er i fuld gang med at indrette produktionen efter,” siger Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker i Sydbank.
I en normal bil er der gennemsnitligt 23 kg kobber, men ifølge International Copper Association (ICA) er der i en elbil 40-83 kg kobber. Dertil kommer, at der efter ICA's estimater bliver brug for over 40 mio. flere ladestationer frem mod 2027.
Mikkel Emil Jensen peger også på, at mineselskaber er i en god position til at imødekomme stigende efterspørgsel.
“Før krisen var der i kobbermineindustrien forventninger om vækst, der fortsatte op i himlen. Det brændte de fingrene på, og de har brugt de mellemliggende år til at afvikle gæld og skabe frirum til nye investeringer,” siger aktieanalytikeren, som tror, at der også i den økonomiske afmatning vil være stigende efterspørgsel efter kobber, drevet af de stærke trends i byggeri, infrastruktur og elbiler.
Ædelmetaller ser mest interessante ud
I Commodity Markets Outlook udsendt 29. oktober 2019 forventer Verdensbanken ikke de store udsving i metalpriserne.
Kobber, nikkel og tin ventes lidt højere i 2020; zink, bly og aluminium ligger lidt lavere, mens jernmalm spås et fald på næsten 12 pct. I rapporten argumenteres, at industrimetaller som helhed vil falde 1,4 pct. i 2020 som følge af en afmatning i den industrielle efterspørgsel, og dette estimat er “tilted to the downside”, herunder muligheden for en global nedtur, der bliver værre end ventet.
Umiddelbart mere interessant er det at se på prognoserne for ædelmetallerne. Frem mod 2030 ventes den største prisstigning i platin. Både guld og sølv ventes at ligge højere i 2020 end i år, men derefter ventes stilstand i sølv og en jævnt faldende tendens i guld. Hvad kan man bruge sådan en prognose til? Næppe særlig meget.
Hvad sølv og især guld angår, er der formentlig politiske hensyn inde i billedet. Investorerne søger over i guld, når det går ned i økonomien, og der er generel usikkerhed om mange ting – som f.eks. brexit, handelskrig, euroens fremtid, præsidentvalg i USA osv.
Hvis Verdensbanken prognosticerede, at guld i løbet af få år ville nærme sig den tidligere top på godt 1900 dollar pr. ounze, ville det blive tolket som et signal om, at Verdensbanken forudså en dyb økonomisk krise.
Det signal ønsker organisationen naturligvis ikke at sende på et tidspunkt, hvor det traditionelle pengepolitiske krudt er brugt på forhånd mange steder, og der reelt kun er finanspolitikken tilbage, hvis afmatningen begynder at blive slem.
I stedet har Verdensbanken valgt en sivende tendens efter en mindre stigning i 2020. Det skal nok gå alt sammen, siger den kloge institution.
Bemærk en anden tendens i prognoserne. Man har åbenbart ikke anvendt kunstig intelligens, kvantecomputere eller raketvidenskab til at beregne prognoserne.
Umiddelbart lægger man ikke mærke til det, da tallene er opgivet som nominelle dollarpriser. Men når man regner det om til procent, bliver det tydeligt.
Man har brugt en lineal. Metalpriserne vil åbenbart være så venlige at falde eller stige med stabile procentsatser gennem årene.
Og det i en globaliseret verdensøkonomi, der er så kompleks og fyldt med uigennemskuelige interaktioner, feedback loops og kaskadeeffekter, at de traditionelle økonomiske modeller ikke virker længere.
Med andre ord: Verdensbanken har reelt ikke nogen anelse om, hvor råvarepriserne er på vej hen. Og det er der ikke mange, der har. Der er ikke mange banker, der forsøger sig med prognoser på råvaremarkederne, slet ikke i Danmark.
I Saxo Bank, der ellers har en betydelig råvarehandel, laver man heller ikke langsigtede prognoser.
“Det er der en grund til. Råvaremarkedet er uhyre komplekst, der er mange løse dele, der bevæger sig. Man kan ikke lave fremtidige beregninger af et cashflow, som man kan i prisfastsættelse af en børsnoteret virksomhed. På efterspørgsels- og udbudssiden er det økonomisk bestemt, men der er mange andre forhold såsom produktionsbegrænsninger, klima, geopolitik, spekulative interesser, teknologisk udvikling osv. Vi fokuserer derfor primært på de metaller, som kunderne udtrykker interesse for, og det er først og fremmest guld,” siger Ole S. Hansen, der forventer, at sølv, guld og platin bliver interessante i det kommende år.
Han har stor forventning til guld i de nærmeste år og tror, at guld på et tidspunkt vil gå over 2000 dollar pr. ounze. Ole Hansen mener, at guld – mindre volatilt end sølv – formentlig er det mest interessante for private investorer.
“Hvis du er opsparer med en blandet portefølje, så kan guld være med til at sikre din portefølje den dag, det ikke længere går godt på aktiemarkedet. Guld er med til at reducere volatiliteten i din portefølje.”
Peter Ahrendt, stifter og råvareanalytiker i Minagro, påpeger, at der også er noget bemærkelsesværdigt ved guldprisens opførsel de senere år, især i 2019.
“Historisk set plejer guld at gå modsat af aktierne. Når aktiemarkedet går op, falder guldprisen – og omvendt: når aktiemarkedet går ned, eller der er uro på aktiemarkedet og forventning om en afmatning, så stiger guldprisen. Nu er vi i en situation, hvor det står klart, at der er en global økonomisk afmatning i gang, men alligevel så sætter det amerikanske aktiemarked rekord samtidig med, at guldprisen er steget markant. For mig at se er det et klart advarselssignal, og jeg vil mane til forsigtighed med fortsatte investeringer i aktier. Investorerne er nervøse for fremtiden,” siger Peter Ahrendt.
