ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Brevkasse: Hvornår ophører min kapitalpension?

Kan man vente med at få udbetalt sin kapitalpension, spørger en læser.


Til Børsens brevkasse. Jeg har en kapitalpension, som jeg selv administrerer. Da jeg til næste år kommer til det tidspunkt, hvor den skulle ophøre efter de gamle regler - ved min 70-års alder - er mit spørgsmål om der blev vedtaget en forlængelse at udbetalingstidspunktet eller ikke?

Jeg håber, De kan give mig et svar.

På forhånd tak,
Alex



Hej Alex. Den 1. juni 2009 blev reglerne for ikke udbetalte kapitalpensioner ændret således, at kapitalpensionen senest skal være udbetalt 15 år efter opnået efterlønsalder - hvilket i dit tilfælde betyder, at du kan skyde udbetalingstidspunktet af din kapitalpension frem til du fylder 75 år.

En anden interessant ændring af reglerne omkring kapitalpension er, at det fra 1. januar 2010 er muligt at oprette nye kapitalpensioner, også selvom du er fyldt 60 år og uagtet om du får eller har fået udbetalt en eller flere kapitalpensioner.

Alt i alt betyder ændringerne mere fleksibilitet, så det er blot at træffe aftale med din leverandør om, hvornår du forventer din kapitalpension udbetalt.

Med venlig hilsen,
Torben Jensen


Stil spørgsmål til eksperterne


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis