ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bør du bruge dine bonuspoint hos SAS nu?

Flere millioner SAS-kunder har igennem årene opsparet store summer i form af point i SAS’ bonusordning, Eurobonus. Med flyselskabets usikre fremtid overvejer mange nu, om de skal skynde sig at bruge pointene eller ej.

Det skriver tv2.dk.

Hvad, der skal ske med ordningen, hvis SAS går konkurs, vil SAS ikke ud med.

”Det kan jeg ikke kommentere på. Det er et hypotetisk spørgsmål, og hvad vi har gjort os af overvejelser, vil jeg ikke udtale mig om,” siger pressechef i SAS, Trine Kromann-Mikkelsen, til tv2.dk.

Og SAS deler heller ikke ud af gode råd til de loyale kunder, der har opsparet mange point – og dermed en stor potentiel værdi – gennem ordningen.

”Jeg kan hverken sige fra eller til, om man skal bruge sine point nu. Man bliver nødt til at gøre op med sig selv, hvordan og hvornår man vil bruge sine point. Det er det bedste, jeg kan sige,” siger pressechefen.

Eurobonus’ hjemmeside overbelastet

Rejsegarantifondens direktør, Birgitte Fjeldhoff, vil ikke kommentere specifikt på Eurobonus, men gør opmærksom på, at man ikke er dækket af Rejsegarantifonden, hvis man har købt flybilletter eller pakkerejser via sine bonuspoint.

”Når det handler om bonusordninger og gavekort, så er mit råd, at man altid skal se at få det brugt, så man får noget ud af,” siger hun til tv2.dk.

Noget lader dog også til, at mange af SAS kunder har tænkt det samme.

Torsdag aften måtte mange kunder opgive at benytte deres point i Eurobonusshoppens hjemmeside. Den gik nemlig ned på grund af overbelastning på serverne.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis