Kvadratmeterprisen på huse og lejligheder, der er bygget i perioden fra 1960 til 1980, er væsentligt lavere end for både ældre og nyere boliger. Det viser en opgørelse over faktiske salgspriser, som Boliga har lavet for Børsen.
De lave kvadratmeterpriser er en kendsgerning til trods for, at mange for blot få år siden spåede parcelhuset fra netop denne periode en renæssance. En af dem er arkitekt i Bolius – boligejernes videncenter – Kristine Virén.
”Vi mente egentlig for et par år siden, at vi nok snart ville se en udvikling, hvor parcelhusene fik en renæssance, fordi det er sådan med mange ting i forhold til mode, at venter man 30-40 år, så bliver mange ting moderne igen,” siger hun.
Den forventning er taget op til revurdering, og Kristine Virén ser nu ikke længere den store sandsynlighed for, at de prisbillige parcelhuse igen bliver så moderne, at det kommer til at betyde store prisstigninger.
Bliver aldrig en raritet
”Der er så uendeligt mange af dem, at det aldrig vil blive en raritet, og i de kvarterer, hvor de ligger, er der også mange af dem til salg, så det bliver den der metervare,” siger hun og tilføjer, at det samme gør sig gældende for lejligheder fra den samme periode.
Opgørelsen fra Boliga viser, at hvor den gennemsnitlige salgspris pr. kvadratmeter for ejerlejligheder over hele landet i 2012 er på 19.384 kr., så ligger lejligheder fra 1960’erne og 1970’erne på henholdsvis 14.156 kr. og 14.210 kr.
Det er væsentligt under niveauet for lejligheder bygget før 1960 (20.409 kr./m2) og lejligheder bygget fra 1980-90 (16.866 kr./m2), fra 1990-2000 (24.900 kr./m2) og efter 2000 (24.817 kr./m2).
Den samme tendens gør sig gældende for huse, som i gennemsnit er blevet solgt til en pris på 12.589 pr. kvadratmeter i 2012. For huse bygget i 1960’erne og 1970’erne er priserne henholdsvis 11.877 kr. og 10.807 kr.
Det er et pænt stykke under niveauet for huse, der er bygget før 1960 (13.279 kr./m2), huse bygget fra 1980-90 (12.741 kr./m2), fra 1990-2000 (15.263 kr/m2) og efter 2000 (15.585 kr./m2).
Bygget i tvivlsomme materialer
Ud over det store udbud af boliger, der er bygget i 1960’erne og 1970’erne, er der en række andre faktorer, der taler imod disse byggerier. Det fortæller Lone Bøegh Henriksen, der er indehaver af ejendomsmæglerbutikkerne Home i Kgs. Lyngby og Virum.
”Boliger fra den periode er typisk huse, der ikke er særligt velbyggede, mange af dem er dyre at varme op, og for manges vedkommende er det også boliger, der er lidt anonyme i deres udtryk,” siger hun.
Det er Lone Bøegh Henriksens opfattelse, at boligkøbere i dag sætter pris på, at boligen er noget særligt, fordi der lægges større vægt på at have sin egen identitet.
Derfor går boligkøbere i højere grad efter noget ældre, hvor atmosfære og mere gedigne materialer som eksempelvis tegltag vejer op for det relativt høje energiforbrug i gamle bygninger. Eller de går efter noget nyere, hvor udtrykket er mere individuelt, byggekvaliteten er højere og energiforbruget er lavere.
De lave kvadratmeterpriser er en kendsgerning til trods for, at mange for blot få år siden spåede parcelhuset fra netop denne periode en renæssance. En af dem er arkitekt i Bolius – boligejernes videncenter – Kristine Virén.
”Vi mente egentlig for et par år siden, at vi nok snart ville se en udvikling, hvor parcelhusene fik en renæssance, fordi det er sådan med mange ting i forhold til mode, at venter man 30-40 år, så bliver mange ting moderne igen,” siger hun.
Den forventning er taget op til revurdering, og Kristine Virén ser nu ikke længere den store sandsynlighed for, at de prisbillige parcelhuse igen bliver så moderne, at det kommer til at betyde store prisstigninger.
Bliver aldrig en raritet
”Der er så uendeligt mange af dem, at det aldrig vil blive en raritet, og i de kvarterer, hvor de ligger, er der også mange af dem til salg, så det bliver den der metervare,” siger hun og tilføjer, at det samme gør sig gældende for lejligheder fra den samme periode.
Opgørelsen fra Boliga viser, at hvor den gennemsnitlige salgspris pr. kvadratmeter for ejerlejligheder over hele landet i 2012 er på 19.384 kr., så ligger lejligheder fra 1960’erne og 1970’erne på henholdsvis 14.156 kr. og 14.210 kr.
Det er væsentligt under niveauet for lejligheder bygget før 1960 (20.409 kr./m2) og lejligheder bygget fra 1980-90 (16.866 kr./m2), fra 1990-2000 (24.900 kr./m2) og efter 2000 (24.817 kr./m2).
Den samme tendens gør sig gældende for huse, som i gennemsnit er blevet solgt til en pris på 12.589 pr. kvadratmeter i 2012. For huse bygget i 1960’erne og 1970’erne er priserne henholdsvis 11.877 kr. og 10.807 kr.
Det er et pænt stykke under niveauet for huse, der er bygget før 1960 (13.279 kr./m2), huse bygget fra 1980-90 (12.741 kr./m2), fra 1990-2000 (15.263 kr/m2) og efter 2000 (15.585 kr./m2).
Bygget i tvivlsomme materialer
Ud over det store udbud af boliger, der er bygget i 1960’erne og 1970’erne, er der en række andre faktorer, der taler imod disse byggerier. Det fortæller Lone Bøegh Henriksen, der er indehaver af ejendomsmæglerbutikkerne Home i Kgs. Lyngby og Virum.
”Boliger fra den periode er typisk huse, der ikke er særligt velbyggede, mange af dem er dyre at varme op, og for manges vedkommende er det også boliger, der er lidt anonyme i deres udtryk,” siger hun.
Det er Lone Bøegh Henriksens opfattelse, at boligkøbere i dag sætter pris på, at boligen er noget særligt, fordi der lægges større vægt på at have sin egen identitet.
Derfor går boligkøbere i højere grad efter noget ældre, hvor atmosfære og mere gedigne materialer som eksempelvis tegltag vejer op for det relativt høje energiforbrug i gamle bygninger. Eller de går efter noget nyere, hvor udtrykket er mere individuelt, byggekvaliteten er højere og energiforbruget er lavere.
