25 mia. kr. Så meget betalte danskerne af på deres realkreditlån sidste år, og aldrig før har boligejerne høvlet så meget af på deres boliglån på et enkelt år.
Det viser Realkreditrådets årsstatistik.
"Danskerne har siden 2008 i stigende grad har afdraget på deres realkreditlån. I 2014 blev der i gennemsnit afdraget 2.500 kr. per realkreditlån om måneden, hvilket er en stigning på 900 kr. om måneden i forhold til 2008. Det er den største afdragsbetaling nogensinde," udtaler Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
De 25 mia. kr. svarer ifølge opgørelsen til 3,87 pct. af det samlede udlån med afdrag.
"Det stigende afdrag skyldes især faldet i renterne på realkreditlån. Renterne toppede i slutningen af oktober 2008 og er stort set faldet lige siden," lyder rådets konklusion.
Ane Arnth Jensen uddyber:
"Rentefaldet har givet boligejerne mere plads i ydelsen på realkreditlånet til at betale afdrag. Låntagere med variabelt forrentede lån har automatisk haft glæde af rentefaldet i perioden fra 2008, og dermed øget deres afdragsbetaling i takt med den lavere rente. Låntagere med fast rente har haft mulighed for at øge deres afdragsbetalinger ved at omlægge til en lavere rente. De lavere renter gør altså, at flere boligejere får nedbragt deres gæld hurtigere."