ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bøderegn efter skattesnyd med aktier

Flere hundrede ansatte i rengøringskoncernenc ISS får nu en bøde og en skatteregning efter snyd med en populær ordning for medarbejderaktier.

"Skattemyndighederne har vurderet sagerne som så grove, at omkring 600 medarbejdere udover et skattesmæk også har fået en bøde," skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Medarbejderne undlod at opgive gevinsten ved aktierne til Skat. Og det kan hænge sammen med dårlig kommunikation, hvor de ansatte undlader at sætte sig ordentlig ind i reglerne.

ISS er kendt for et af Nordens største programmer for aktier til de ansatte. Over 200.000 ansatte har således fået tilbudt aktier. Aktierne blev frem til 2005 købt til favørpris. Da ISS blev købt af kapitalfonde dette år til en pris på 465 kr. pr. aktie var der således gode gevinster til den gruppe ansatte.

Adm. direktør i ISS-koncernen Jørgen Lindegaard gennemgik selv informationsmaterialet i den forbindelse.

"Man kan altid diskutere, om det er sagt så tydeligt, at alle kan forstå det. Jeg er nok ikke den rette at spørge, for jeg kan godt forstå det, men i denne sag tyder det på, at det ikke var tilfældet," siger han til avisen og tilføjer:

"Det er jo ikke normale investorer, når man inviterer medarbejderne ind som aktionærer."

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis