Selv om Danfoss indskriver sig i Danmarkshistorien med en EU-kartelbøde på 670 mio. kr., er der stadig langt op til top 10 over de europæiske kartelbøder. Men bøden kommer også til at skade virksomhedens omdømme, understreger ekspert.
"Man skal selvfølgelig ikke forklejne Danfoss' bøde, men set i en europæisk sammenhæng, så skal vi op i bøder, der er tre-fire gange større for at komme ind i top 10," siger ekspert i konkurrenceret på CBS, Peter Møllgaard.
Den største bøde i EU-sammenhæng blev givet i 2008 til franske Saint Gobain, der blev dømt for at deltage i kartelsamarbejde om bilruder. Saint Gobain fik en bøde på 6,7 mia. kr.
Sammenlagt blev de fire virksomheder i bilrude-kartellet idømt bøder på 10,3 mia. kr.
Se EU-Kommissionens liste over de største kartelbøder
Rekord i dansk sammenhæng
Men i dansk sammenhæng er en bøde i på 670 mio. kr. rekord. Hidtil har rørkartellet, som Løgstør Rør i 1998 blev dømt for at deltage i, ligget i top med en samlet bøde på 625 mio. kr.
Derefter kommer en kartelbøde til SAS Cargo på 523 mio. kr. for at deltage i et globalt kartel om prisaftaler på flyfragt. Sagen er dog anket og ikke afgjort endnu.
Bøden til SAS Cargo blev forhøjet med 50 pct. af EU-Kommissionen, fordi SAS tidligere har taget del i ulovlige karteldannelser. Det skete tilbage i 2001, hvor SAS og Mærsk Air blev straffet for at fordele danske flyruter mellem sig.
Plettet omdømme
Bøden til Danfoss er ikke nødvendigvis det værste, understreger Peter Møllgard.
"På sigt kan det være endnu værre, at de mister omdømme hos deres kunder," siger CBS-eksperten.
Derudover risikerer virksomheden at komme under en slags skærpet opsyn fra konkurrencemyndighederne.
"Når man engang er blevet taget med fingrene nede i kagedåsen, så er man i konkurrencemyndighedernes søgelys. For de ved, at der er en risiko for, at den slags gentager sig. Det har vi blandt andet set med vitaminkartellet," siger Peter Møllgaard.