ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Blodrøde uger i vente på de kinesiske aktiemarkeder

I øjeblikket hærger et uvejr det kinesiske aktiemarked. Storm og blæst har medført store fald på børserne i blandt andet Shanghai og Shenzhen, men Hong Kong har også mærket modvind. Flere prognoser peger på, at aktieorkanen næppe lægger sig, men derimod fortsat vil blæse kolde vinde ind over de kinesiske børser. Investorerne kan dog varme sig ved, at det kan vise sig at være en glimrende opkøbsmulighed.

Penge
Analytiker om blodrødt kinesisk aktiemarked: Ingen ved hvorfor
”Jeg tror, at det kinesiske a-aktiemarked fortsat kommer til at falde. Det kan falde yderligere 15 pct., men det kommer an på de støtteopkøb, der bliver foretaget af de kinesiske myndigheder," siger Mikael Sens, der er porteføljemanager i Handelsinvest, der har en dedikeret fond med fokus på Kina. 

Hvor lang til vil det tage for markedet at falde de 15 pct?

”Det kan vi ikke sige noget om, men de 15 pct. gætter jeg på kommer til at foregå over nogle uger, men det kan også blive en længere proces,” siger han. 

Handelsinvest investerer igennem Hong Kong, og har derfor ikke fået nogle de voldsomme ørefigner, der i dag blev uddelt på børsen i Shanghai, som i dag alene er faldet med 8,5 pct. Alligevel erkender man, at man kan mærke faldende indirekte på grund af de smitteeffekter, der i dag sendte børsen i Hong Kong ned med lige over 3 pct. 

Dommedagsprognose

Den nordiske profeti står dog på ingen måde mål med det ragnarok, man hos Bank of America forudser vil ramme det kinesiske aktiemarked den kommende tid. Her skånes kun bankerne. 

Penge
Aktier: Investorerne kommer skidt fra start i Asien
”Det ser ud til, at a-aktierne bortset fra bankerne kan blive mindst halveret. Det betyder i sidste ende, at de fleste af de gearede positioner vil lide tab, sandsynligvis i en samlet størrelsesorden på 1000 mia. yuan,” skriver Bank of America i sin  analyse af det kinesiske aktiemarked.

Opkøb er en mulighed

Selvom markederne i øjeblikket tordner ned og børsen i Shanghai har tabt knap 30 pct siden midten af juni, er der muligheder for investorerne, mener Mikael Sens fra Handelsinvest.  

"Det giver muligheder for at investere, men man skal være meget selektiv. Man kan ikke bare begive sig i kast med at købe i hele markedet, fordi en del aktier er fortsat meget overvurderede,” siger han.

Hans bedste råd til investorerne er, at man eventuel retter sigtet mod eksempelvis internetsektoren, hvor der fortsat er gode afkast af hente.  

Læs også: Kina har 2500-3000 mia. yuan til støtte af aktiemakredet
”Vi foretrækker stærke virksomheder i internetsektoren. De vokser, er meget lønsomme og tjener masser af penge. En af vores favoritter er Netease, der er noteret i USA, men er hundrede procent et kinesisk selskab.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis