Det russiske aktiemarked er ramt stenhårdt af uroen i Ukraine og usikkerheden omkring, hvor voldsomt Rusland vil fare frem i nabolandet.
Det russiske Micex-indeks er nede med 11 pct. kl. kort før kl. 14, og tabet var tæt på 13 pct. tidligere på eftermiddagen.
Det er især de største bankaktier, der er ramt. VTB Bank falder 18 pct. og den største russiske bank Sberbank falder omkring 17 pct. Også energiaktier falder meget, Gazprom med 15 pct.
Danske Bank ser en markant risiko for en række aktier også uden for Rusland.
Konfiskationer
"Temaet omkring Ukraine er en optrapning af en handelsmæssig konflikt mellem EU, USA og OECD på ene side og så Rusland på anden side."
"Det kan få konsekvenser for oliepriser og også for selskaber, der i værste fald kan opleve at få aktiver konfiskeret. Så der skal lægges rabatter ind i priserne på en række aktier for den eskalering, der foregår nu. Det er ikke uvæsentligt," siger Danske Banks chefstrateg Morten Kongshaug.
Han nævner Carlsberg som et oplagt eksempel på en aktie, der lider på grund af bryggeriets forretninger i Rusland. Carlsberg falder over 6 pct. og ligger nederst blandt C20-aktierne mandag.
Morten Kongshaug kan ikke se hvorfor Vesten skulle blande sig militært i den russiske interessesfære som det ser ud nu. Fra Vestens side bliver det en handelsmæssig strid, men meget afhænger af hvordan konflikten breder sig.
"Jeg tror, at hvis det ikke breder sig ud over Krim, så er der ikke noget stort problem for markederne. Men hvis det går længere end det, hvis Rusland overtager Ukraine, som Sovjet gjorde i Tjekkoslovakiet i 1968, så går de handelsmæssige ting amok, for det vil Vesten ikke finde sig i," siger chefstrategen.