ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bitcoin stiger med 11 pct efter kraftig nedtur

Der er godt nyt til dem, der har investeret i bitcoin. Tirsdag er den digitale valuta steget med mere end 11 procent siden midnat. Det svarer til en stigning på knap 10.000 kr.

Dermed har én bitcoin nu en værdi på lidt over 15.500 dollar - svarende til cirka 96.000 kr.
Penge
Bitcoin mister en tredjedel af sin værdi på en uge
Stigningen kommer, efter at kryptovalutaen har været ramt af først markante stigninger og derefter et massivt fald. Således var værdien af bitcoin under 80.000 kr. fredag.

Sidste uges fald var det største nogensinde i bitcoins historie. Værdien faldt med en tredjedel på en uge.

Værdien af bitcoin er dog stadig ikke oppe på det højdepunkt, som valutaen ramte 17. december. Her skulle man af med et beløb, der svarer til 125.400 kr., hvis man ville i besiddelse af blot én bitcoin.

I begyndelsen af 2017 skulle man blot af med cirka 6200 kr. for en bitcoin, så der er altså stadig tale om massive stigninger for dem, der har investeret.

Advarsler

Flere har dog advaret med valutaen. Eksempelvis advarede nationalbankdirektør Lars Rohde i sidste uge mod at investere i den digitale valuta.
Penge
Lars Rohde om bitcoin: "I skal ikke komme og klage til os, hvis det går galt"
Valutaen egner sig ikke til at betale med eller som investering, lød det.

"Det er et fuldstændig ureguleret marked. Om værdien er 50 procent større eller mindre om en uge, kan ingen sige noget som helst om," sagde Lars Rohde til DR.

Den digitale valuta blev skabt i 2009 af en person, der kendes under navnet Satoshi Nakamoto.

I begyndelsen blev den regnet for en valuta, der var forbeholdt dels it-nørder og finanseksperter - men også kriminelle, som vil skjule deres spor på nettet.

Grundlæggende er en bitcoin linjer af computerkode, der bliver digitalt underskrevet, hver gang de handles.

/ritzau/Reuters


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis