ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bitcoin springer næsten 10 pct op

Bitcoin steg mandag med næsten 10 pct. - nærmere bestemt med 9,2 pct. til 10.856,88 dollar.

Investorerne har fornyet interessen for den mest udbredte kryptovaluta efter meldingen fra Facebook og 25 andre store internationale koncerner om, at de vil lancere sin egen digitale valuta under navnet "libra".

"De mener, at libra vil skabe en massebevidsthed om kryptovalutaer og blive en genvej til en bred accept og anvendelse," siger Mati Greenspan, analytiker hos mæglerhuset eToro, til Reuters.

På et tidspunkt mandag var bitcoin endnu højere oppe, krydsede 11.000 dollar og toppede i 11.251,21 dollar, og den digitale blockchain valuta er steget med næsten 200 pct. siden årsskiftet fra 3674,18 dollar nytårsaftensdag.

"Comeback-hoppet for bitcoin har være ganske ekstraordinært," siger George McDonagh, administrerende direktør i KR1, der investerer i kryptovalutaer, til Bloomberg News.

"Penge forlod ikke aktivet, men sad bare på sidelinjen og ventede på at gå tilbage i markedet."

En del af rallyet i bitcoin tilskrives dog også, at der nu er under et år til, at producenterne af bitcoin, de såkaldte minere, får halveret deres udbytte ved at beregne kryptovalutaen. Det sker til maj næste år, og det betyder, at markedet forudser en udbudsbegrænsning. Bitcoin er designet således, at der sker en halvering af mining-udbyttet hvert fjerde år.

"Bitcoin pumpes altid 200 pct. op inden for et år før halveringen, og den får endnu et meget større pump i året efter halveringen," siger Marius Kramer, der arbejder med kryptoinvesteringsappen Ember Fund, til Reuters.

Bicoin bankede i slutningen af 2017 i vejret og nåede sin hidtidige top over 19.500 dollar lige inden jul det år, mens siden brast boblen, og det sendte valutaen ned i 3156,89 dollar lige knap et år senere midt i december 2018.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis