ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bitcoin i kæmpe-boom i nat: "Tyren er tilbage og den vil have hævn"

Bitcoin strøg for første gang lynhurtigt forbi en værdi på 5000 dollar og den historiske milepæl for den rødglødende valuta fortsatte med at få investorerne til fadet, så bitcoin-værdien her til morgen ligger lunt og har indkasseret en stigning på hele 15,5 pct. det seneste døgn.
 
Dermed er værdien steget mere end 400 pct. i år og steget 1000 dollar den seneste uge.

I starten af september var bitcoin oppe og ramme en værdi på 4921 dollar, men siden hen fik en forventning i markedet om kinesisk forbud og handels-restriktioner på bitcoin kursen til at falde markant til 2900 dollar.

Penge
Putin langer ud efter Bitcoin: "Et værktøj for kriminelle"
Det er først efter at finanshuset Morgan Stanleys topchef James Gorman udtalte støtte til valutaen i forrige uge samt torsdagens markante udmelding fra Goldman Sachs, der vil til at guide deres kunder til handel med kryptovalutaer, at bitcoin gennembrød den symbolsk vigtige grænse på 5000 dollar, hvilket tydeligvis gav yderligere momentum. 

Bitcoin-samfundet har hele tiden holdt fast på, at forskellige landes regeringers forsøg på at regulere bitcoin i længden ikke vil kunne tøjle valutaens udbredelse og popularitet, grundet valutaens teknologiske karakter. Og med flere store finanshuses fornyede interesse og sats på bitcoin, er der kommet en mere solid bund under valutaens levedygtighed.

Penge
Storbank: Bitcoin er "en spekulativ boble"
"Bitcoin var designet til at operere uden for regeringers og centralbankers indflydelse, og det er præcist det, den gør. Så denne rebound i prisen er ingen overraskelse" udtaler Iqbal V. Gandham fra eToro UK til businessinsider.

Ifølge senioranalytiker hos ETX Capital, Neil Wilson, er "tyren tilbage i markedet og den vil have hævn".

Bitcoin-værdien ramte i nat 5840 dollar og er siden hen faldet en smule tilbage til en værdi på 5500 dollar.

Se den aktuelle bitcoin-kurs her. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis