Dagens aktieraket blev affyret uden for C20, da det lille biotekselskab Topotarget steg 134 pct. og slog alt og alle.
Blandt de tunge aktier lukker Vestas endnu en meget svingende uge med pæn fremgang, men det er Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk, der sikrer C20-plusset både i dag og set hen over ugen.
Fredagens lukkeniveau for C20-indkset blev 498,9 en stigning på 0,9 pct.
Indekset var kort før lukketid oppe på 499,7, men formåede ikke at kravle den sidste bid op til indeks 500, som blev nået en enkelt dag i sidste måned, den 15. august. Men ellers skal vi tilbage til 2007 og tiden før krisen for at finde 500-niveauet.
Vestas ugens bedste
Vestas lukker ugen med et fredagsplus på 2,8 pct. Hen over ugen har Vestas klaret sig bedst af alle i C20 med en stigning på 11 pct. Men fremgangen skal ses i lyset af elendig uge forinden, hvor værdien af vindemølleproducenten faldt med 20 pct.
Det samlede regnestykke for de to uger er, at Vestas er faldet med 11 pct. og skal stige 6 kroner for bare at nå niveauet for to uger siden.
A.P. Møller-Mærsk stiger i takt med de asiatiske rederier. Desuden skriver Nyhedsbureauet Reuters, at Qatar Petroleum og Maersk Oil er i drøftelser om en forlængelse af produktionsaftalen vedrørende det store oliefelt al-Shaheen, der ligger i Den Persiske Golf. Aftalen skal angiveligt forlænges med 13 år indtil 2030.
Læs også: Mærsk drøfter forlænget olieaftale i Qatar
Mærsk A lukkede lige under 41.000 kr. efter en stigning på 2.4 pct., mens B-aktien steg 2,1 pct. til 42.880 kr.
Novo giver C20 stærk plusuge
Novo Nordisk er steget 4,6 pct. i ugens løb, og det er den afgørende grund til at det danske eliteindeks kan præstere en fremgang på 2,1 pct. over de seneste fem handelsdage.
Selv om den Europæiske Sundhedskomite ikke behandlede Novos godkendelse af det langtidsvirkende insulinmiddel Tresiba, som nogle havde håbet, så steg aktien alligevel efter den schweiziske storbank UBS hævede sin anbefaling til køb fra neutral.
I bunden af indekset landede Carlsberg, NKT og Tryg, der alle faldt omkring trekvart pct. Men mens NKT og Tryg har haft en sløj uge med kursfald på 2 pct., så kan Carlsberg med en lukkekurs på 533 fremvise en stigning over ugen på 1,7 pct.
Topotarget med udsigt til millioner af dollar
Men det var uden for C20, at rammerne blev sprængt. Biotekselskabet Topotarget steg 134 pct. efter gode afgørende data om lymfecellekræftmidlet Belinostat. Dataene giver forhåbninger om tocifrede dollarmillionbeløb fra partneren Spectrum.
Selv om aktien var ustyrlig og en overgang nåede 146 pct., så bevæger Topotarget sig stadig i et lavt kursleje. Lukkekursen blev 2,65 kr. for en aktie, der i 2006 blev handlet til over 30 kr.
Læs også: Topotarget stiger 140 pct. efter Belinostat-succes
De gode data sætter gang iplaner om frasalg hos Topotarget.