Efter at være blevet sat i kategori med de mislykkede børsnoteringer af Pandora og Cimber er biotekvirksomheden Zealand Pharma pludselig at finde som årets næstmest stigende aktie.
Efter alene i april at have forvandlet kurs 83 til kurs 113 har Zealand Pharma fordoblet sin børsværdi og dermed rejst sig over 30 pct. siden sin dårlige start på livet som aktie i november 2010, hvor selskabet blev født på børsen.
Tager man de to ekstremmer, så er biotek-aktien steget lige under 190 pct. siden bunden i november sidste år - på årsdagen for Zealand Pharmas børsintroduktion - til dagens nye kursrekord.
Kun Sjælsø Gruppen kan efter de fire overståede måneder i 2012 præstere en større kursfremgang i et samlet, dansk aktiemarked, der er steget 17 pct.
Fået styr på finanserne
I onsdags kunne Zealand Pharma løfte sløret for sit første kvartal, og det var med et plus på bundlinjen på 66 mio. kr., hvilket er 111 mio. kr. bedre end for et år siden. Også årsregnskabet 2011 endte i plus - hvilket hører til sjældenhederne i den branche. 2010 gav et trecifret millionunderskud.
"Igennem de første måneder af 2012 har vi yderligere styrket vores finansielle position sideløbende med en væsentlig fremgang i vores pipeline af peptid-lægemidler," lød det i onsdags fra adm. direktør David Solomon.
Zealand Pharma ser ud til at have fundet sit ståsted med solide partneraftaler med Boehringer Ingelheim og især giganten Sanofi-Aventis, hvor de to parter er langt i udviklingen af deres GLP-1 middel Lyxumia, som kan nå de europæiske markeder mod slutningen af året og USA næste år.
"Vi ser frem til svar fra de europæiske lægemiddelmyndigheder og til Sanofis planlagte registreringsansøgning i USA senere i år, alt imens vi koncentrerer os om at fremme vores interne lægemiddelprojekter," udtalte topchefen i sidste uges regnskab.
Lindegaard for bordenden
Ud over at aflægge kvartalsregnskab afholdt Zealand Pharma også generalforsamling den 25. april.
Her blev den tidligere SAS- og ISS-direktør Jørgen Lindegaard valgt som ny formand efter at have siddet et år i bestyrelsen som menigt medlem.
Læs ogsåJørgen Lindegaard jager skræmte investorer
Børsnoteringen i november 2009 gik langt fra som ventet for Zealand Pharma, der fra første dag faldt i værdi og til sidst havde smidt halvdelen af emissionskursen 86 kr.
Børsstarten blev rigtig grim, da efterspørgslen efter de nyudstedte biotekaktier langt fra var så stor som forventet. Det fik selskabet til at forlænge tegningsperiode for aktieemissionen og skære kraftigt ned i antallet af nye aktier.