ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Biler der kører langt på literen hitter hos danskerne

Når danskerne står hos bilforhandleren og skal vælge en ny bil er især én ting altafgørende for, om det bliver en Suzuki, Renault eller Fiat, de kører hjem i. 

Hele 92 pct. af bilkøberne ser nemlig brændstofeffektivitet - altså hvor langt bilen kører på literen - som det mest udslagsgivende, når de køber en ny bil. Det viser en undersøgelse fra revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG.

"Konklusionen er relativ klar, når det kommer til de faktorer, der har indflydelse på forbrugernes valg af bil: Lang holdbarhed og at bilen kører langt på literen. Med andre ord vælger man i høj grad bil ud fra en økonomisk betragtning, og det betyder, at andre, mere "luksus" prægede ting kommer i anden række. Dog med den undtagelse at mange stadig lægger vægt på bilens udseende, hvilket 74 pct. gør," siger partner i KPMG, Kaj Glochau.

Efter brændstofeffektiviteten er bilens sikkerhed og komfort det næstvigtigste for 79 pct. af bilkøberne. Udseende er det vigtigste for 74 pct. af bilkøberne.

Lang holdbarhed er vigtig for 70 pct. af de danske bilkøbere.

Alternativt brændstof ikke vigtigt


Selvom danskerne gerne vil have en bil, der kører langt på literen, er de ikke voldsomt interesserede i alternative brændstofløsninger.

Ifølge undersøgelsen er det nemlig kun 47 pct., der mener, at det vigtigste er, at bilen bruger alternative brændstofløsninger.

Det tal er ifølge KMPG faldet fra hele 70 pct. i en undersøgelse fra 2009.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis