Bestyrelsesdronningens fagre nye verden: Ikea og Volvo satser på teknologi og grøn omstilling i en brydningstid

Lone Fønss Schrøder bruger ikke mange sekunder på at tænke, før hun svarer på, hvad der den mest signifikante tendens i erhvervslivet lige nu.

“Det er hele esg-rapporteringen,” siger erhvervs­kvinden, der med en række bestyrelsesposter i verdensomspændende virksomheder som Volvo og Ikea er en af de mest magtfulde erhvervspersoner i Danmark.

Esg er forkortelsen for Environmental, Social and Governance, en udbredt metodik til at måle, om virksom­heder snik-snakker eller rent faktisk lever op til deres sociale ansvar.

“Det vil ikke længere bare være tobak og våben, der er etisk ukorrekt at investere i. Det etiske aspekt vil dominere på flere fronter, og der vil være en økonomisk pris for virksomheder, der ikke får en høj esg-rating. De virksomheder, der ikke er i stand til at levere på esg-fronten, vil have en dyrere finansiering. Deres renter vil ganske enkelt være højere, og der er investorer, der ikke har mandat til at investere i dem,” påpeger hun.

Esg gennemsyrer nu for alvor alle de selskaber, hvor Lone Fønss Schrøder spiller en aktiv rolle, forklarer hun. Det er blevet et altafgørende fokuspunkt for at øge selskabernes marginaler. Skåret ind til benet handler det om at fremtidssikre virksomhederne, lyder det fra kvinden, der som få har fingrene placeret på erhvervslivets globale puls.

Men erhvervskvinden er også kendt for en periode som bestyrelsesformand for Saxo Bank. En rolle, hun dog, overraskende for mange, forlod usædvanligt prompte. Ifølge Lone Fønss Schrøder selv er forklaringen, at hun i forbindelse med Volvo-ejeren Geelys køb af en majoritetspost i Saxo Bank i stedet valgte at indtræde i Geelys bestyrelse – moderselskabet til såvel Volvo som nu også Saxo Bank.

I fjor sagde hun ja til jobbet som adm. direktør for Saxo Bank-stifter Lars Seier Christensens fintech-satsning Concordium, der satser på at skabe en ny løsning, som virksomheder kan benytte til at lave applikationer baseret på blockchain-teknologien.

Med den nye løsning tilknyttes også en såkaldt kryptovaluta kaldet “gtu", men Lone Fønss Schrøder under­streger, at kernen i projektet er noget andet end skabel­sen af en kryptovaluta. Pointen er, fortæller hun, at kryptovalutaen er et middel til at få applikationerne til at virke. Tanken bag berømte – og berygtede – kryptovalutaer som bitcoin eller eksempelvis Facebooks libra handler primært om at skabe en kryptovaluta.

Men hvad er det, der er så interessant ved at stå i spidsen for en ny blockchain med en tilhørende kryptovaluta – et fænomen, som selv koryfæet Warren Buffett tager massivt afstand fra? Og hvilke nye forsyningskæder blomstrer frem under den pressede bilindustri? Og hvor lægger Ikea sine investeringer for at fremtidssikre virksomheden i et råt digitalt kapløb, hvor forbrugsvaner skifter i takt med, at etikken kommer i fokus?

Svarene kommer den ombejlede erhvervskvinde ind på i dette inter­view med Penge & Privatøkonomi, hvor vi retter projek­tøren mod tre af de selskaber, hun står allernærmest, og hvor de tilhørende sektorer alle befinder sig i en udfordrende periode.

Lad os begynde rundturen i Gøteborg hos det privatejede svenske bilklenodie Volvo Cars, også bare kendt som Volvo – ikke at forveksle med det børsnoterede AB Volvo, der producerer last­biler og traktorer. De to selskaber har kun brandet til fælles, men for at gøre forvirringen komplet er Geely, Volvo Cars ejere, tillige en af de største ejere i Volvo AB.

Siden 2010 har Lone Fønss siddet med ved bestyrelsesbordet hos det svenske brand, der i dag ejes af kinesiske Geely. Og som andre mastodonter i bilindustrien har Volvo befundet sig i, hvad iagttagere vil betegne som en form for dødskamp i de senere år.

Pres fra myndighederne for at bevæge sig mod grønnere teknologier er mas­sivt, ikke mindst fra EU-Kommissionen.

Og nytilkommeren i bilindustrien, Tesla, har nærmest ubøn­hørligt overbevist omverdenen om, at nye teknologier til blandt andet at assistere føreren med kørslen ikke læng­ere alene er attraktivt for klimaaktivister på den yderste venstre­fløj.

Volvo stod tilmed som andre bilgiganter midt i et drama­tisk forår og fik som så mange andre virksomheder et svirp af covid-19-pandemien. Det resulterede i afskedigelsen af 1300 ansatte og en ledelse, der måtte gå ned i løn.

Forårets krise er lagt bag Volvo, og bilsalget er på vej op igen. Missionen med at fremtidssikre bilfabrikanten er tilbage på sporet, lyder det fra Lone Fønss Schrøder.

“Volvo er i dag langt fremme med selvkørende biler og hele elektrificeringen af bilparken. Det er en transformation, der har mange underelementer,” forklarer hun. Sidste år annoncerede selskabet, at det satser på udelukkende at sælge elbiler i 2040.

Volvo har blandt andet investeret massivt i at skabe en helt ny og stabil kæde af underleverandører. Et lille indblik i hvilken rejse Volvo har været på, og dermed også et bud på morgendagens potentielt succesfulde underleve­randører til bilindustrien, fås ved at nærstudere investerings­porte­føljen hos det traditionsrige svenske firma.

En række af investeringer er foretaget via investeringsfonden Volvo Cars Tech Fond, der blev lanceret i 2018 og har til formål at investere i opstartsvirksomheder fra hele verden.

En af de interessante investeringer i porteføljen er selskabet Luminar, der står bag en sensor-platform til biler. Selskabet oprustede i juli hele sit ledelsesteam og sætter i løbet af de næste 18 måneder sin nye platform i produktion. Volvo vil med den i 2022 kunne levere de første fuldt ud selvkørende biler, i hvert fald hvad angår kørsel på motorvejene.

Et andet porteføljeselskab, der er værd at lægge mærke til, er finske Varjo, der arbejder med augmented reality og virtuelle teknologier. Potentialet er at revolutionere selve udviklings­processen omkring nye bilmodeller, hvor man med avancerede 3D-briller kan få en bedre fornemmelse af bilerne.

“

Det vil ikke længere bare være tobak og våben, der er etisk ukorrekt at investere i

Lone Fønss Schrøder

Porteføljen dækker altså både over nye teknologier, men også over teknologier, der skal bidrage til at mindske Volvos klima­aftryk. Geely og Volvo er interesseret i med blockchain-teknolo­gien at kunne spore batteriers tilblivelse og dermed bidrage til, at udvindingen af de nødvendige mineraler til batterierne foregår i tråd med internationale menneskerettigheder. Det vil også kunne understøtte hele logistikmodellen og tillige være muligt at benytte teknologien til helt nye platformsbasererede forretningsmodeller.

“Esg-ratings og de nye digitale teknologier hænger sammen, fordi du kan bruge de nye digitale teknologier som et middel til at spore og følge op på, om du lever op til dine etiske målsætninger,” siger Lone Fønss Schrøder.

Netop esg-vinklen fylder, som Lone Fønss nævnte i begyndel­sen, også noget for Volvo. Ganske vist er selskabet ikke børsnoteret, men har dog børsnoterede obligationer. Men grundet den manglende notering bliver selskabets esg-indsats ikke målt af store analyseinstitutter som MSCI og Sustainalytics. Det gør det alt andet lige sværere at holde Volvos esg-indsats op mod indsatsen hos de børsnoterede konkurrenter i sektoren.

Ikke desto mindre scorer Volvos børsnoterede kinesiske søsterselskab, Geely Auto­mobile Holdings Ltd., en relativt fornuftig esg-score hos netop Sustainalytics og ligger placeret som nummer 15 ud af 71 selskaber i bilindustrien, og den kinesiske bilforhandler er også blandt de ledende selskaber i MSCI’s esg-database over bilindustrien.

Søsterselskabets nøgletal er ikke uinteressante. I begyndelsen af året annoncerede Volvo nemlig, at der foregår en dialog om at slå det kinesiske bilfirma og Volvo sammen til ét selskab og ved den lejlighed gå på børsen i Stockholm med det nye selskab.

Men så ramte coronavirussen som bekendt, og siden er der ikke meldt nyt ud om en eventuel sammenlægning.

Et andet af de selskaber, Lone Fønss Schrøder er tæt på via sit bestyrelsesvirke, er den svenske møbelgigant Ikea.

Ikea er trods sin solide position med en tårnhøj kendskabs­grad og globale blågule tilstedeværelse udfordret af den globale konkurrence, hvor de store kon­kur­renter blandt andet er fra USA og hedder Amazon, Wayfair, Wal­mart og Target. Presset kommer også fra kinesiske kinesiske konkurrenter som Hola og Tmall.

Men især giganten Amazon, der nu langt om længe har bebudet sit indtog på Ikeas hjemmebane i Sverige, udfordrer ikke bare Ikea, men alle klassiske forbrugerbrands på grund af sin succes med onlinehandel.

En af nøglerne til at stå stærkt i den tilspidsede konkurrence er ifølge Lone Fønss ikke overraskende at opruste på den digitale front. Også her lægger hun stor vægt på bæredygtigheds­parametrene og en høj esg-score.

Amazon kan alene i kraft af sin måde at vinde udbredelse på være udfordret på den længere bane målt på den etiske konto, vurderer Lone Fønss Schrøder.

“Hele tankegangen om, at du kan købe to liter mælk, og 15 minutter senere står de foran døren, er jo ressourcespild uden lige. Hvad er det for en verden, vi er kommet ind? Folk kommer til at gentænke deres liv i lyset af klimakrisen, og det vil påvirke virksomheder, der ikke er med på den bølge,” siger hun.

“I de helt unge generationer ser vi lige nu protestbevægelser og en nøjsomhed, som vil forme et nyt moralkodeks, vi kommer til at vurdere hinanden ud fra. Det påvirker også virksom­hed­erne. Det er faktisk først nu, at alle de virksomheder, jeg sidder med i, arbejder systematisk med esg og sætter sig ind i, hvordan analytikerne foretager deres ratings,” uddyber hun.

På bæredygtighedsfronten har Ikeas investeringsarm de senere år satset massivt på den grønne dagsorden.

Det har betydet investeringer i flere solcelleparker i blandt andet Texas samt vindmøllefarme i 14 lande. I alt er der investeret for 2,5 mia. euro svarende til ca. 18,6 mia. kr. i vedvarende energiformer. Den grønne dagsorden og den cirkulære økonomi understøttes også af investeringer i hollandske Retourmatras, der genanvender madrasser, samt i britiske Winnow, der har udviklet en AI-baseret løsning til at mindske madspild i storkøkkener.

I begyndelsen af året forårsagede coronapandemien som bekendt en sundhedskrise overalt på kloden, der også har medført voldsomt negative økonomiske følgevirkninger.

Men coronakrisen har faktisk accelereret udviklingen både inden for det digitale og bæredygtighed.

“I modsætning til finanskrisen, hvor der blev skåret og tænkt i effektiviseringer, har coronakrisen faktisk accelereret udvik­lingen. Det skyldes selvfølgelig også dialogen med myndig­hed­erne, hvor fokus i dag er en grøn og digital dagsorden,” forklarer erhvervskvinden.

Sustainalytics rangerer heller ikke privatejede Ikea, men konkurrenten Amazon vur­deres til gengæld som et såkaldt højrisikoselskab i esg-sammenhæng.

Hos Ikea har de senere år også handlet om at opruste digitalt. Den udvikling fik et fornyet puf efter coronakrisen.

“Onlinesalget er vokset meget under coronakrisen. Hos Ikea har man hele tiden vidst, at udviklingen mod mere onlinesalg ville komme, og det er derfor allerede lykkedes at dreje forret­ningen derhen,” siger Lone Fønss Schrøder.

Udviklingen har også betydet investeringer i flere digitale selskaber. Dels nogle, der understøtter kundeoplevelsen med e-handel, men der er også foretaget investeringer i virksomheder, der bidrager til en mere effektiv produktion.

På listen er blandt andre Geomagical Labs, et amerikansk Silicon Valley-baseret selskab med speciale inden for 3D og visuel kunstig intelligens, som arbejder med interaktiv forbrugerinspiration til møblering i hjemmet.

Der er også Optoro, der leverer digital teknologi til detail­handlen, så den bedre kan håndtere returnerede varer.

Eller Ori, der producerer inventar til fremtidens hjem. Her forventes det, at robot­ter og automatisering vil være en del af møblementet. For eksempel producerer Ori en seng, der i løbet af dagtimerne auto­matisk pakkes fuldstændigt væk.

Lone Fønss Schrøder har via sine mange bestyrelsesposter været tæt på den strategiske udvikling og omstilling af nogle gigantiske virksomheder. I fjor foretog hun imidlertid et karriere­skifte, der fik omverdenen til at spærre øjnene op.

Med sin erfaring som stifter og bestyrelsesformand i en række mindre selskaber samt som strategisk rådgiver i den schweiziske storbank Credit Suisse og tiden i Saxo Bank var hun allerede inde i det sprudlende fintech-miljø, hvor der lige nu sker en rivende udvikling i krydsfeltet mellem finans­­verdenen og ny teknologi. Men i foråret 2019 gik hun overraskende tilbage til rollen som adm. direktør, da hun takkede ja til at stå i spidsen for Lars Seier Christensens satsning på at skabe en ny blockchain-virksomhed i regi af Concordium Foun­dation.

Her er hendes mission at gøre teknologien brugbar for andre end de anarkister, der somme tider associeres med blockchain og kryptovaluta. Ambitionen er at sørge for, at blockchain-teknologien vinder udbredelse i de etablerede virksomheder og finanssektoren. Hvis det sker, vil det ifølge Lone Fønss Schrøder være en revolution, der vil omkalfatre mange ting – ikke mindst bankernes rolle. Teknologien er ifølge hende en af de mest interessante innovationer i fintech-sammen­hæng lige nu.

“Vi er ved at skabe en helt ny generation af blockchain, som er rettet mod det etablerede samfund. De hidtidige blockchain-projekter har været hobbyprojekter bygget af mere anarkistiske miljøer,” forklarer hun og henviser til blandt andet kryptovalutaerne ethereum og bitcoin.

“De er uden for myndighedernes overvågning og i strid med hvidvasklovgivning og kend-dine-kunder-problematikkerne. Men teknologien er interessant – det, at du kan lave program­mer­bare penge, og at du eksempelvis kan lægge renteinstrukser ind i blockchainen,” siger hun om projektet, der blandt andet udvikles i samarbejde med krypteringseksperter på Aarhus Universitet og med ekspertise fra det anerkendte tekniske universitet i Schweiz, ETH Zürich.

Grundlæggende er potentialet i blockchain-teknologien at eliminere tredjeparter. I dag cleares pengetransaktioner af bankcentralerne, så de samme penge ikke optræder to steder på én gang. Denne clearing vil i stedet kunne bygges ind i blockchainen, der i prin­cippet bare er en database, der ligger distribueret på et åbent net­værk at computere. Clearingen af transaktionerne sker via avan­ceret matematik og kryptering.

Mange teknologiske eksperter og branchekendere som eksempelvis analyseinstituttet Gartner sammenligner blockchain-teknologiens udvikling med udbredelsen af internettet i begyndelsen af 1990’erne, som siden dengang har gennemgået en voldsom evolution og i dag er en integreret del næsten alle facetter af folks liv. Også Lone Fønss Schrøder.

“I begyndelsen af 1990’erne var det kun 0,5 pct. af befolk­ningen, der benyttede internettet. I dag er det 60 pct. Dengang var det besværligt at bygge en hjemmeside. I dag kan en femårig gøre det," siger erhvervskvinden og fortsætter:

“Den udvikling, vi ser med blockchain, er parallel – blockchain er bygget på internettet. Der er de samme perspektiver, som vi i dag kun har svært ved at forestille os."

Hun har en lang liste over, hvad anvendelsen af blockchain og disses regule­rede kryptovalutaer vil kunne revolutionere. Banker vil kunne bygge deres strukturerede produkter på en blockchain. Virksomheder kan lave indkøbsaftaler med leverandører med indbyggede betalingsregler og lave kvalitetskontroller med under­leverandører. Internationale pengetransaktioner kan foretages med et snuptag – hvilket i øvrigt er et af de projekter, som Con­cor­dium allerede nu er i dialog med Mastercard om at indføre. Men det vil også betyde endnu et yderligere pres på en i for­vejen presset banksektor, vurderer hun.

“Bankernes transaktionsomkostninger er på vej mod nul, de store indtjeningsområder findes ikke længere. Mange aktivi­te­ter er allerede flyttet ud til virksomhederne. Det er jo en del af bankernes digitaliseringsrejse, der gør, at de forandrer deres forretnings­muligheder, men også vil kunne se nogle nye produkt­muligheder med blockchain,” siger hun.

For en investor i Concordium ser forretningsmodellen sådan ud: Indtil selve blockchainen bliver frigivet, og Concordiums kryptovaluta bliver listet på en kryptobørs, får investorerne en såkaldt “TPDA". Det er en kontrakt ind­gået med Concordium foundation som modpart for en given procentel af de krypto­valutaer, kaldet gtu'er, der bliver udstedt og tildeles, når de efter planen kommer på en kryptobørs i 2021.

“De selskaber, Concordium kan sammenlignes med, handles til op mod 4 mia. dollar, og Concordium forventes at kunne blande sig i det selskab, blandt andet fordi man som nyskabelse har identifikation, således at enhver transaktion på blockchainen kan spores tilbage til dem, der har foretaget trans-aktionen. Man har dermed i modsætning til andre blockchains, hvor trans­aktioner foregår anonymt, introduceret en blockchain, der kan leve op til de myndighedskrav, der ellers forhindrer, at blockchain og deres kryptovalutaer kan blive stuerene.”

Hvorvidt Concordiums kryptovaluta bliver en revolution, må vi endnu vente med at se. Men en ting er Lone Fønss Schrøder sikker på. Hun har ikke valgt at lægge sit velrenommerede navn til en satsning, der ender med at blive omgærdet af lige så skandaløse historier som de kryptovaluer, vi allerede kender.

“Bitcoin, etherum og andre programmerbare penge har givet kryptovalutaer et dårligt ry. Men Concordiums arbejde er noget helt andet. Teknologien bag er anderledes og mindre energi­krævende, vi har identitetslaget indbygget, og valutaen vil være stabil. Samtidig er vi i dialog med store virksomheder. Derfor tror jeg på det,” siger hun.