ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Britisk bank: Genmab er en biotekaktie man bør eje i en usikker verden

Selv om coronavirusset fortsætter med at smitte flere og flere på verdensplan, og aktiemarkederne bløder, så mener finanshuset Barclays er værd at eje

Jan van de winkel, adm. direktør i Genmab skal ifølge finanshuset Barclays ikke regne med, at fundamentet skrider under forretningen, selv om verden er blevet mere usikker.
 Foto: Steven Achiam
Jan van de winkel, adm. direktør i Genmab skal ifølge finanshuset Barclays ikke regne med, at fundamentet skrider under forretningen, selv om verden er blevet mere usikker. Foto: Steven Achiam Steven Achiam

Aktiemarkederne bløder i takt med udbredelsen af coronavirusset, alt i mens myndigheder og investorer prøver at få overblik over de mulige konsekvenser. Hos finanshuset Barclays vurderer man, at Genmab vil være god at eje, selv om smitten tager til.

"Uanset hvor omsiggribende påvirkningen fra coronavirusset (Covid-19) bliver i USA og Europa, så er Darzalex en altafgørende kræftmedicin, som vi ikke ser væsentligt påvirket," skriver Barclays biotekanalytiker Emily Field i en nylig analyse.

Efterhånden som Genmabs pipeline gør fremskridt, ser vi en større sandsynlighed for et reelt vendepunkt i værdien

Emily Field, biotekanalytiker i Barclays

Hun peger på, at med det fundament er fokus rettet mod de næste kandidater i biotekselskabets portefølje af udviklingskandidater, hvor en partneraftaler for epcoritamab mod lymfekræft er næste mulige kurstrigger.

"Efterhånden som Genmabs pipeline gør fremskridt, ser vi en større sandsynlighed for et reelt vendepunkt i værdien," skriver Emily Field, der peger på, at der nu er større chance for, at der kan tilskrives værdi til nogle af Genmabs øvrige projekter.

Aktier i Genmab har haft en turbulent tid, og steg støt frem til sidst i februar, hvor et plus på i alt 18 pct. sendte aktien op omkring kurs 1700. Siden er selskabet fanget i den internationale Coronakrise, og er faldet 12,4 pct., så aktien nu er nede med omkring 2,7 pct. i 2020.

En stor begivenhed for selskabet i 2020 er muligheden for at lande en partneraftale for ecoritamab, og Barclays mener ikke, at den mulighed er forværret af Coronavirusset.

"I det omfang, at forretningsudviklingsteam fortsat arbejder hos de store medicinalselskaber og de kigger efter aktiver, ser vi ingen væsentlig ændring i kursen mod en partneraftale," skriver Emily Field,

Barclays mener, at Genmab er 1700 kr. værd pr. aktie, og ser yderligere potentiale op mod kurs 1850, hvis Darzalexsalget sker hurtigere end ventet, og der kommer succes med andre produkter, eksempelvis en partneraftale for ecoritamab.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis