Presset på det skandinaviske flyselskab SAS’s finansielle beredskab er så massivt, at SAS-ledelsen har spurgt aktionærerne om de vil skyde flere penge i en aktieemission.
Det skriver den svenske erhvervsavis Dagens Industri.
Ifølge avisen rettede SAS tilbage i februar måned en henvendelse til ejerne med en forespørgsel om flere penge.
Ejerne, med den svenske, norske og danske stat i spidsen, sagde dog nej til at skyde flere penge i selskabet. I stedet indledte de nordiske storaktionærer en konkret proces, hvor man ledte efter nye ejere af SAS, skriver Dagens Industri.
Erik Thedéen der er sekretær for den svenske finansminister Peter Norman, siger til avisen, at den svenske stat forventer, at SAS finder en løsning på selskabets problemer.
”Vi går ud fra at bestyrelsen og ledelsen tager de nødvendige beslutninger, så selskabet har et tilfredsstillende finansielt beredskab og beredskab i forhold til de kommende udfordringer,” siger Erik Thedéen.
Dagens Industri skriver videre, at SAS har hyret en konsulent, der skal hjælpe selskabet med at finde frem til yderligere besparelser.
SAS har tabt 13,2 mia. svenske kroner siden 2007 trods flere store spare programmer. En af de helt store udfordringer SAS står over for er, at SAS fra årsskiftet skal opgøre sine pensionsudgifter til medarbejderne efter nye metoder og det vil belaste flyselskabets balance.
Den nye metode for beregning af selskabets udgifter til pension betyder, at 90 pct. af SAS’ egenkapital forsvinder.