ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Askesky har kostet SAS op mod 210 mio. kr

Opdateret 13.40- SAS gør nu tabene op på at flyene er låst på jorden af den islandske aske.

Dagligt tabes der 50-90 mio. svenske kr. Siden flyforbuddet blev indført torsdag er der tabt 220-280 mio. svenske kr. (167-213 mio. danske kr.). Regnestykket gælder til og med søndag.

I dag er SAS ikke 100 pct. lammet, da luftrummet er åbnet i dele af Sverige og Norge, hvilket giver selskabet mulighed for at flyve oversøisk til USA den vej rundt.

Hovedparten af SAS' flyvninger har været aflyst siden torsdag i sidste uge.

"SAS har beregnet de negative effekter på indtjeningen til 50-90 mio. svenske kr. pr. dag, hvis alle afgange er aflyst. Indflydelsen er mindst i weekender og størst på de travle rejsedage såsom mandag og torsdag," oplyser SAS i en fondsbørsmeddelelse.

Regnestykket inkluderer ekstra omkostninger såsom hotelophold til de flyrejsende og udgifter til alternative transportformer.

SAS-aktien reagerer ikke umiddelbart negativt på nyheden efter flere dages gisninger om konsekvenserne for Nordens største luftfartsselskab. Samlet er aktien faldet 11 pct. til 1,15 svenske kr., siden askeskyen stækkede flyene torsdag.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis