ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Angrebet på Carlsberg-aktien droslet ned

Interessen for at låne - eller gå kort/shorte - aktier i Carlsberg er aftaget den seneste måned.

Det viser tal fra Markit Financial Information Services forud for bryggerikoncernens årsregnskab på onsdag.

Portugal Telecom og Telecom Italia er de mest shortede aktier blandt de europæiske selskaber, der aflægger regnskab i løbet af ugen. Længere nede af listen findes også GN Store Nord, hvis aktie er blevet udlånt i stigende omfang i løbet af den seneste måned.

Tro på Carlsberg-fald falder

Udlånsinteressen kan give et fingerpeg om niveauet for, hvor mange investorer, der venter et fald i aktiekursen. Baggrunden for at låne en aktie er nemlig at sælge - eller have muligheden for at sælge - den, mens investor så håber at kunne købe aktien tilbage til en lavere pris på et senere tidspunkt.

Ifølge Markits er 4 pct. af Carlsbergs aktier udlånt efter et fald på 15 pct. over den seneste måned. Hvor mange af de aktier, der rent faktisk er solgt - shortet - opgøres ikke.

De investorer, der har lånt aktierne, har nemlig ikke nødvendigvis solgt de pågældende aktier, men har måske blot i første omgang positioneret sig til at kunne gøre det.

For GN Store Nord, der også kommer med regnskab onsdag, er 2,5 pct. af aktierne udlånt, og i løbet af den seneste måned har der været tale om en stigning på 33 pct. Telecom Italia topper listen med 15,1 pct. af aktierne udlånt blandt de selskaber, der aflægger regnskab i denne uge. Herefter følger Portugal Telecom med 11,8 pct. udlånt.

Find analysen fra Markit her.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis