Det halter med tiltroen til toppen af dansk erhvervsliv blandt landets analytikere. Krisen har svækket tilliden, mener man på fondsbørsen.
I en større undersøgelse af de større, nordiske virksomheder - her af 25 danske - bliver der i 625 analytikerbesvarelser givet bud på både kompetenceniveauet og graden af åbenhed på chefgangene.
Analytikerne er blandt andet blevet spurgt om informationen fra virksomhedernes topchefer og investor relations-afdelinger (IR) har været tilstrækkelig til, at de kan lave fyldestgørende analyser. Og så er der spurgt ind til ledelsernes evner, når det gælder blandt andet åbenhed og troværdighed.
Undersøgelsen er blevet udført 15 år, men de seneste år er der sket en bemærkelsesværdig udvikling.
Skud for boven
Mens analytikerne mener, at der er kommet mere kontinuerlig information over de sidste tre år, er det gået ned ad bakke for topledelsernes tilgængelighed, åbenhed og troværdighed.
"Der er generelt i Danmark god tillid til selskaberne, men den har nok fået et skud for boven efter krisen. I hvert fald er tilliden faldet i takt med at aktiekurserne er gået mere i syd end nord," siger Carsten Borring, der er chef Listings & Capital Markets hos Nasdaq OMX, København.
Se også grafik: Analytikernes vurdering over tre år
Ikke bare de faldende aktiekurser har sat deres præg. Mens krisen har kradset, har flere store virksomheder som Pandora, NKT, Carlsberg og Vestas måttet nedjustere – endda overraskende, i forhold til de udmeldinger, ledelserne er kommet med.
"Analytikerne sælger jo et produkt. Og har topledelserne lovet noget, de ikke har overholdt, eller har virksomhederne ikke levet op til det forventede, så har analytikerne ikke kunnet levere det rette produkt til markedet. Og så svækkes tilliden," forklarer Carsten Borring.
Darlings bliver større favoritter
Trods den svækkede troværdighed ligger de danske selskaber generelt godt i feltet i en nordisk sammenligning. Her ligger vi under Finland, men over Sverige og Norge.
Se også grafik: Danske selskaber vurderes generelt højt
Det skyldes ikke mindst, at vi har nogle selskaber - og topchefer - som klarer sig rigtig godt, mener Carsten Borring.
"Topchefer som Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk og Jørgen Huno Rasmussen fra FLSmidth har analytikerne f.eks. stor tillid til, og de har langt hen ad vejen også leveret gode resultater. Efter krisen er udskillelsesløbet blevet større, og dem der har gjort det godt, får rigtig meget ros og meget tilid, og dem der har gjort det mindre godt, bliver omvendt kritiseret," forklarer Carsten Borring.
I den årlige undersøgelse kårer analytikerne topchef i Tryg, Morten Hübbe, som årets bedste. Pernille Friis Andersen fra FLSmidth får titlen som årets bedste IR-chef, og Novo Nordisk er det bedste selskab.
Læs også:Analytikere kårer absolutte favoritter
Hvor bliver Mærsk af?
Der er dog også selskaber, der stråler ved deres fravær i toppen af analytikernes rangering. Det gælder giganter som Carlsberg, Vestas og A.P. Møller-Mærsk.
"Det er nok især overraskende, at A.P. Møller ikke figurer højere, for selskabet arbejder meget med at være mere synlig og åben, og Nils Smedegaard Andersen fremstår mere tilgængelig, ligesom IR-chef Henrik Lund lader til at gøre et stort, godt stykke arbejde," siger Carsten Borring.
Mærsk holdt for første gang nogensinde kapitalmarkedsdag for investorer, presse og analytikere i oktober i år.