ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Analytiker: Slut med klods om benet i SAS

Udmeldinger fra salgsklare politikere i Danmark, Norge og Sverige rydder vejen for et salg af det skandinaviske flyselskab SAS, der har opgivet at flyve på egne vinger.

SAS-aktien steg 7,6 pct. på ugens sidste handelsdag og bringer den samlede optur i uge syv op på knap 12 pct.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er den sidste finansminister i det statslige trekløver i SAS-ejerkredsen til at tage bladet fra munden.

"Hvis der opstår en situation, hvor der er fornuftig økonomi i et eventuelt salg, skal det naturligvis overvejes fordomsfrit," skriver Claus Hjort Frederiksen til Ritzau.

Hindring nu forsvundet

Sådan ser hans kollegaer øst og nord for ham også på det, og det gør det pludseligt meget mere interessant at melde sig som køber af SAS, mener Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank.

"Både den danske, norske og svenske regering har været ude og sige, at de er klar til at sælge SAS, hvis prisen er den rigtige. Dermed fjerner det en vigtig hindring for en potentiel køber af SAS," siger Jacob Pedersen til borsen.dk.

Flyselskab for 2 kr.

Men det er langt fra det samme, som at en køber står klar til at sætte fingrene i det kriseramte flyselskab, hvis aktie trods en tocifret optur i procent over ugen fortsat koster under 2 kr.

Jacob Pedersen beholder dermed sin skepsis og sit negative syn på SAS-aktiens potentiale.

Da SAS i sidste uge slap taget i sine finansielle nøgletal for 2009, droppede flyaktien over 31 pct. på få dage. Det har denne uge nu repareret en smule på.

Danmark ejer som Norge 14,3 pct. af SAS, mens Sverige sidder på 21,4 pct. af aktiesummen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis