Hvis staten gerne vil af med sin andel på 14,3 procent af aktierne i SAS, så kan man lige så godt få dem solgt nu som senere.
Det mener senioranalytiker i Dansk Aktie Analyse Peter Falk-Sørensen.
"Staten har jo brug for nogle penge, og overordnet set er aktiemarkedet jo helt i top, så på den måde er det et meget godt tidspunkt," siger Peter Falk-Sørensen.
Kursen på en SAS-aktie ligger i øjeblikket på omkring 25 kroner. For et år siden var aktien fire-fem gange så dyr, men Peter Falk-Sørensen mener ikke, der er udsigt til at aktien kommer op igen lige foreløbig.
"SAS står overfor nye udfordringer i form af prisstigninger på brændstof. De har gjort meget, for at styrke deres indtjening, men det er stadigvæk ingen solstrålehistorie, og det bliver det heller ikke om et halvt år, så de kan ligeså godt sælge dem nu," siger Peter Falk-Sørensen.
I et interview med Bloomberg News siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) tirsdag, at regeringen er positivt indstillet i forhold til et salg.
"Hvis der kommer et godt tilbud på SAS, er vi klar til at diskutere det," siger Claus Hjort Frederiksen.
/ritzau/