Børn, barnlige sjæle og hele internettet går lige nu i selvsving over det nye mobilspil Pokémon Go. På en lille uge har spillet opnået en daglig brugermasse på niveau med Twitter.
Bag spillet står det japanske firma Nintendo, som takket være den vilde hype om Pokémon Go har kunne se sin aktiekurs flyve til vejrs med 50 pct. på børsen i Tokyo.
Den vilde aktieoptur for Nintendo har dog også efterladt en del investorer bag vognen. Og flere analytikere mener da også, at Pokemon Go’s succes allerede er afspejlet i Nintendo-aktien - plus mere til.
Derfor kan det som investor være en idé at lede andre steder, hvis man vil investere i det store boom inden for spil til mobile platforme.
Det mener man i hvert fald hos Jyske Bank.
En ukendt kæmpe
"Vi anbefaler Tencent, som er den største spilproducent på det kinesiske marked. De er børsnoteret i Hong Kong," siger aktieanalytiker Rune Dinesen. Han indledte for tre uger siden dækning af Tencent-aktien med anbefalingen “Køb”.
Tencent er et gigantisk holdingselskab med forretning indenfor spil, medier og reklame. 55 pct. af omsætningen kommer fra spil, og det er her mulighederne for alvor ligger, mener man hos Jyske Bank.
"Tencent lancerede Call of Duty for Activision i Kina. De ejer desuden Riot Games som står bag det populære League of Legends (LoL, red.) et stort spil med 85 mio. spillere," siger Rune Dinesen.
Og så har Tencent for nylig købt Supercell, der kendes som skaberne af de mobile hits Clash of Clans, Boom Beach og Clash Royale. Alle spil, som de nu vil udvikle til det kinesiske marked.
"Mobilspil er et marked i ekstremt hurtig vækst. Som udviklingen er i Kina, får du flere og flere storbyer, og folk får adgang til mobilt internet. Lige pludselig har du adgang til spil på din telefon som også er populære globalt," siger analytikeren.
Han mener at Nintendos succes med Pokemón Go’s viser hvad markedet kan.
"Det er potentialet. Du har et selskab, der har været sovende i mange år. Hvis de lige pludselig har den nye, nye ting og en ny måde at tjene penge på, og genopliver et gammelt stærkt franchise, så går det stærkt," siger Jyske Banks analytiker.
Mere i Nintendo
Der kan dog ifølge flere analytikere også være mere at hente i Nintendo-aktien, som efter den vilde optur handles i en kurs omkring 22000 yen. Mest optimistisk er det amerikanske finanshus Jefferies som har et kursmål på 30.000 - altså en stigning på 36 pct. Og man skal faktisk ikke længere tilbage end til august 2015 for at finde aktien i kurs 25000.
Også hos Saxo Bank er de optimistiske på Nintendos vegne.
“Nintendo er verdens største spilproducent, og det er først for nylig at de har valgt at have en mobilstrategi, hvor de historisk har været meget fokuseret på deres konsoller,” siger Christoffer Moltke-Leth, der er handelschef hos Saxo Bank i Singapore. Her dækker han de asiatiske markeder, herunder Japan.
“Pokemon Go er et af de første spil de kommer ud med og det er blevet en utrolig international sensation. Det er et signal om at Nintendo er meget aggressive med deres mobilstrategi og det bliver utrolig interessant når de lancerer flere spil over det næste halve års tid," lyder det fra Christoffer Moltke-Leth.