Kursmålet for aktien i Carlsberg er efter onsdagens årsregnskab, som indeholdt et tilbagekøbsprogram på 4,5 mia. kr., blevet løftet med 12,5 pct. eller 100 kr. fra 800 kr. til 900 kr. af analysehuset Jefferies.
Anbefalingen fastholdes på "køb" af analytiker Edward Mundy, som blot havde regnet med et tilbagekøb af aktier for 3,5 mia. kr.
"Den faste forventning og højere end ventet tilbagekøb driver et 4 pct. løft til 2019- og 2020-estimaterne. Investeringsargumentet er mere end blot højere afkast på kapitalen; selskabet starter 2019 velinvesteret, og top- og bundlinjevækst er stadig undervurderet," hedder det i en note fra finanshuset.
Carlsberg var onsdagens fokusaktie og absolutte højdespringer i C25 efter en gevinst på 3,7 pct. til 778,60 kr. Kursen er nu kun godt 2 pct. fra den hidtidige rekordkurs på 796,60 kr. fra august sidste år.
Bryggeriet omsatte for 31,5 mia. kr. i andet halvår, hvilket oversteg analytikerforventningerne med omkring 0,4 mia. kr. ifølge estimater indsamlet af Carlsberg selv. Til gengæld ramte analytikerne stort set plet i forhold til bryggeriets driftsoverskud, EBIT, der landede på 4956 mio. kr. mod estimeret 4962 mio. kr.
For 2019 ser samtidig Carlsberg en "midt-encifret vækst" i det organiske driftsresultat.
"Selv om vi anerkender en svær sommersammeligning i Vesteuropa, går Carlsberg ind i 2019 med en velinvesteret forretning, en styrket kommerciel strategi, som ser ud til at virke, og gennemsigtighed på hjælp-dig-selv håndtag."
Jefferies peger på, at Carlsberg udover det eksisterende spareprogram, Funding the Journey, altså har flere muligheder for at sikre vækst og forbedret indtjening. Funding the Journey sikrede i 2018 en besparelse på 3 mia. kr., selv om målet kun var på 1,5 til 2,0 mia. kr.
Den varme sommer i 2018 i Europa betød, at forbruget af øl og læskedrikke voksede markant, og en lang række bryggerier opjusterede på den baggrund deres forventninger i kølvandet. Herunder også Carlsberg.
/ritzau/FINANS