Muligheden for at investere i metaller gennem børshandlede fonde – ETF'ere – diskuteres ivrigt i markedet. Nyeste skud på stammen er aluminium, der ventes at kunne handles af private allerede i år.
Aluminium er nemlig særlig interessant som ETF (Exchange Traded Funds). Både fordi man kan omgå nogle negative faktorer ved at handle metallet traditionelt og på grund af stigende efterspørgsel, forklarer Christin Tuxen, der er senioranalytiker i Danske Markets, til borsen.dk.
"Aluminium og andre basismetaller er ikke interessante ellers for investorer, men med ETF'ere kan man undgå en risiko, der ligger i den traditionelle måde at investere i metallerne," siger hun.
Kopierer traditionel handel
Det er endnu uvist, hvornår en ETF i aluminium dukker op, men nyhedsbureauet Bloomberg skriver, at United Co. Rusal, der er verdens største producent af aluminium, har annonceret, at en aluminium-ETF kan komme allerede i år.
På aluminium er det nemlig udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen – og efter finanskrisen har aluminiumslagrene været meget store.
Det giver mulighed for, at man ved en investering i aluminium-ETF'ere kan replikere en traditionel finansiel handel med fysisk adgang til aluminiumsmarkedet og opnå en stort set risikofri profit.
"Hvis man som investor køber en ETF i aluminium, så er det med baggrund i fysiske lagre med aluminium, der 100 pct. bakker op om, det man har købt," forklarer Christin Tuxen.
Ellers dyrt
Det står i modsætning til at købe en futurekontrakt, hvor man, som markedet er nu, køber relativt dyrt og sælger relativt billigt som investor.
Typisk bliver aluminium netop handlet på futures-markedet, hvor spotprisen – prisen på aluminium om to dage – er relativ lav i forhold til at få leveret aluminium om et år.
"Det betyder kort sagt, at det du køber relativt dyrt, sælger du relativt billigt. Det giver et tab," siger Christin Tuxen, og forklarer, at man har forsøgt at undgå dette gennem de finansielle handler, som ETF'erne netop kopierer.
Det vil sige, man køber aluminium og betaler for opbevaring, renter osv. Hvis profitten ved salget overgår udgifterne kan man få en risikofri profit.