Alle taber på høj skat

Der er ingen vindere, når regeringen lægger en ekstra skattebyrde på medarbejderaktierne. Det vurderer partner i PwC Søren Bech. “Det er en ond cirkel, der fører til tab hele vejen rundt,” siger han. Det er ifølge Søren Bech et helt lavpraktisk argument om en gulerod, der gør sig gældende mod at fjerne skattefordelen ved medarbejderaktier. “Når man fjerner skattefordelen i den individuelle aktieløn, begrænser man medarbejderens motivation for at yde en ekstra indsats, og det vil komme til udtryk på virksomhedens bundlinje. I sidste ende må staten nødvendigvis tabe penge på det,” forklarer han. I den individuelle aktielønordning, som virksomhederne typisk bruger som incitamentsaflønning af ledere, der betaler topskat, kan det slet ikke betale sig. Her er de 48.300 kr. peanuts i forhold til den samlede aktiegevinst, så i virkelighedens verden betaler de 42 pct. i skat af deres aktieindkomst, siger han. Staten betaler nemlig 25 pct. af både medarbejdernes løn og aktieløn i form af et skattefradrag, hvis virksomhederne vælger den generelle aktieordning for alle medarbejdere. Det er ikke tilfældet i den individuelle ordning. Her betaler virksomheden selv hele gildet. Derfor vil virksomheden typisk reducere aktiebelønningen med 25 pct., så det svarer til den udgift, virksomheden ville have haft ved en lønudgift. Og så går det lige op, om den ansatte betaler 56.5 pct. i skat af en lønindkomst på eksempelvis 100.000 kr. eller 42 pct. i skat af 75.000 i aktieindkomst. Fordi staten vinder yderligere 25.000 kr. på den sidste model, der ikke er fradragsberettiget, tjener staten 56.500 kr. på begge modeller. “Der er altså samlet set ingen forskel på virksomhedens udgift eller statens indtjening. Men medarbejderen er den store taber, der får lov til at tage imod en ekstra skattelussing,” siger Søren Bech, der mener, at der med lovforslaget er tale om signalværdi.