Sammen med de andre europæiske aktiemarkeder falder det danske mandag formiddag, hvor blot enkelte aktier - herunder regnskabsaktuelle Chr. Hansen - går mod strømmen og stiger.
Samlet bakker det ledende danske aktieindeks, C25, med 0,7 pct. til 1014,42. Det følger efter, at indekset fredag steg 1,3 pct. oven på en periode på knap to uger med udelukkende fald.
Også i Europa har der været fald fra morgenstunden. Blandt andet falder det tyske DAX-indeks mandag formiddag 0,5 pct., mens det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks går tilbage med 0,6 pct.
Investorernes tilbagevenden til nervøsitet kan have flere årsager af politisk karakter. Sådan lyder analysen fra Kit Juckes, der er global valutastrateg hos Société Générale.
- Nedbruddet i brexit-forhandlingerne, sagen om den forsvundne saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi, den store tilbagegang for CSU i delstatsvalget i Bayern, uenighederne omkring Italiens budget samt de bekymrede toner fra Verdensbanken er alt sammen med til at give de finansielle markeder en ubehagelig følelse fra morgenstunden, skriver Kit Juckes i et notat ifølge Bloomberg News.
Chr. Hansen med høje marginer
Mens C25-indekset bakker, stiger Chr. Hansen 1,4 pct. til 602,20 kr. Stigningen sker som reaktion på et regnskab for fjerde kvartal af 2017/18, som havde en svagere end ventet omsætning, men som takket være høje marginer leverede en bedre end ventet indtjening.
Chr. Hansen venter at fortsætte væksten med en organisk salgsfremgang på 9 til 11 pct. i regnskabsåret 2018/19 og en EBIT-margin på 29,5 pct. Vækstmålet er i den høje ende i forhold til markedets forventninger, mens marginprognosen er godt et halvt pct.point lavere end forventet ifølge Ritzau Estimates.
Selskabet bruger også regnskabsdagen til at fortælle, at bestyrelsesformand Ole Andersen trækker sig efter otte år og afløses af næstformand Dominique Reiniche. Chr. Hansen køber desuden østrigske Hundsbichler, der producerer ingredienser til mejerisektoren.
I den kedelige ende af C25-indekset ligger blandt andet Coloplast med et fald på 2,1 pct. til 599,80 kr. Kursfaldet skyldes især, at den britiske konkurrent Convatec har nedjusteret sine forventninger, og at konkurrenten samtidig har meldt om ændringer i markedsdynamikken.
- Selv om meget af nedjusteringen og meldingen, Convatec kommer med, er selskabsspecifik, så er der alligevel nogle meldinger - blandt andet om ændringer i markedsdynamikken blandt hud- og sårpleje - som har indflydelse på Coloplasts forretning, siger senioranalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank.
Danske Bank får flere dårlige nyheder
Blandt de faldende aktier ligger også Danske Bank, som bakker med 0,8 pct. til 140,15 kr. Fredag kom det frem, at Moody's sænkede sin kreditvurdering af banken. Moody's begrundede trækket med, at de amerikanske myndigheders efterforskning af Danske Banks hvidvasksag i Estland, sammenholdt med de øvrige efterforskninger, giver øget sandsynlighed for, at banken står over for "substantielle finansielle bøder", ligesom undersøgelserne kan trække betydelige ressourcer og ledelsesfokus i banken.
Fra analytikersiden har finanshuset Keefe, Bruyette & Woods desuden sænket både anbefaling og kursmål for Danske Bank, da anbefalingen er reduceret til "market perform" fra "outperform", samtidig med at kursmålet er skruet ned til 162 kr. fra 298 kr.
Uden for det danske eliteindeks falder luftfartsselskabet SAS med 1,1 pct. til 14,32 kr. I sidste uge måtte SAS på to dage aflyse i alt 86 afgange, skriver mediet Check-in. Ifølge selskabet skyldtes aflysningerne personalemangel, teknik og vejr.
/ritzau/FINANS