SAS er på den grønne gren på børsen fredag efter et regnskab med en opjustering, mens der ellers bliver spredt dårlig stemning på finansmarkederne fra USA.
Præsident Donald Trump har nemlig skabt ny uro med nye udmeldinger i hans løbende handelstvister med omverdenen. Blandt andet ved at true med at trække USA ud af verdenshandelsorganisationen WTO og at lægge nye store afgifter på kinesiske varer.
- Det politiske billede tager fokus, efter at der den seneste tid har været lidt stille på den front. Nu bliver vi mindet om, at der er en risiko der efter Trumps kommentarer, siger aktiehandler Christian Thatje fra Sydbank til Ritzau Finans.
Således falder C25-indekset 0,3 pct. til 1174,80 ved 11.30-tiden, og i alle andre toneangivende europæiske indeks er der også tilbagegang på mellem 0,3 og 1,0 pct.
SAS ER FLYVENDE
Men sortsindet svækker ikke SAS, der får en særdeles fin modtagelse efter morgenens regnskab.
Tredje kvartal af SAS' forskudte regnskabsår endte med et overskud før skat på 2004 mio. svenske kr. Det var noget bedre end de 1808 mio. svenske kr., som analytikere adspurgt af Inquiry Financial havde ventet.
- Indtægterne er faktisk højere, end jeg havde regnet med. Det er blandt andet Eurobonus, der tikker lidt mere ind, end jeg havde regnet med. På omkostningerne viser SAS også mådehold, og med en højere omsætning slår det jo igennem på indtjeningen. Det er et stærkt regnskab, der viser, at SAS er godt flyvende, siger aktieanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.
For hele 2017/18 venter SAS nu et resultat før skat og engangsposter på omkring 2 mia. svenske kr. Tidligere var forventningen 1,5-2,0 mia. svenske kr.
SAS-aktien stiger efterfølgende 10 pct. til 14,12 kr. og gør en sjælden entre blandt de ti mest handlede aktier på børsen i København.
MÆRSK OG PANDORA FALDER
I C25-indekset falder B-aktien i Mærsk med 0,9 pct. til 10.015 kr. og viser fortsat sin følsomhed over for Trumps handelskrigsretorik.
De ugentlige tal for rateudviklingen på containerfragt ud af Shanghai har ellers vist fortsat fremgang og en stigning i det samlede fragtindeks SCFI på 4,2 pct. Indekset er nu steget fem ud af de seneste seks uger til det højeste niveau i halvandet år.
Også Pandora er på hælene og falder med 2,4 pct. til 380,70 kr. efter en gevinst på 1,9 pct. torsdag, hvor den amerikanske smykkekæde Signet overraskede med et pænt regnskab for andet kvartal.
STG OG PARKEN STIGER
De større udsving skal man sammen med SAS finde uden for C25-indekset.
Det gælder blandt andet Parken-aktien, der fejrer torsdag aftens succes for fodboldholdet FC København. Klubben har sikret sig kvalifikation til gruppespillet i Europa League ved at vinde over italienske Atalanta i en straffesparkskonkurrence.
Deltagelsen i gruppespillet var en del af selskabets økonomiske forventninger til det igangværende regnskabsår, men få havde spået FCK store chancer for avancement.
Parken, der dermed undgår en nedjustering, stiger med 6,1 pct. til 91 kr.
Scandinavian Tobacco Group, der kom med regnskab torsdag morgen, fortsætter fremgangen. Aktien stiger yderligere 3,4 pct. og har dermed lagt mere end 5 pct. til kursen siden regnskabet.
I den kedelige ende falder Victoria Properties 6,9 pct. til 1,63 kr. efter et regnskab med et nyt underskud.
Egetæpper har også aflagt et regnskab, hvor indtjeningen i første kvartal af 2018/19-regnskabsåret blev halveret, men forventningerne fastholdt. Aktien falder 0,8 pct. til 238 kr.
Der kommer fredag også regnskaber fra Arkil, Skako og Atlantic Petroleum.
/ritzau/FINANS