Bortset fra tre aktier ligger de danske C25-aktier fredag middag klædt i rødt. Mest falder aktierne i Ambu, Mærsk og Danske Bank. Kun WDH, GN og Chr. Hansen stiger.
Ambu fortsætter den nedadgående trend uden selskabsspecifikke nyheder. Aktien falder 4,2 pct. til 132,90 kr. Godt nyt til Mærsk fra fragtraterne kan ikke holde den aktie oven vande, og den dykker 3,7 pct. for B-aktien til 8180 kr. Danske Bank har fået nogle massive kursmålsnedjusteringer. Det koster 3,7 pct. på kursen, der nu hedder 130,65 kr.
Torsdag faldt de amerikanske aktier, og det gav generelt negativ handel i Asien, der forplantede sig til Europa, hvor der er fald på op til lige under 1 pct. på de toneangivende markeder. Siden dansk lukketid blev stemningen forværret i USA, hvor S&P-indekset faldt omkring 1,1 pct. efter dansk lukketid - blandt andet på grund af fortsat frygt for rentestigninger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.
Det danske eliteindeks dykker fredag middag med 1,6 pct. til 1038,17.
- Vi er inde i en volatil periode, og der er ikke meget, der tyder på, at det ændrer sig i den kommende tid, vurderer senioraktiehandler i Jyske Bank Martin Munk over for Ritzau Finans.
Han pointerer dog, at specielt USA kan få glæde af en sand regnskabsstorm i næste uge.
- I næste uge kommer der 180 regnskaber fra S&P 500-selskaberne, og hvis de gode takter fortsætter fra de første af selskaberne, der har leveret bedre end ventet, kan den negative tendens i hvert fald tage en pause, siger han.
Han vurderer, at det fortsat er en cocktail af stigende renter i USA, Italiens statsbudget og handelskrigen, der er for stærk for investorerne. Selskabsspecifikt ser han ikke meget, der påvirker.
Mærsk-aktionærerne kan ellers glæde sig over, at priserne på fragt fra Shanghai og ud i verden, der hver fredag bliver afsløret af SCFI-indekset, er steget med 2 pct. den seneste uge.
Danske Bank var sammen med de øvrige bankaktier torsdagens bundskraber i C25, mens den europæiske banksektor som helhed kom i modvind på baggrund af svindelsager om udbytteskat. Fredag er den prøvede Danske Bank-aktie fortsat i fokus, da flere finanshuse har set nærmere på aktien. Credit Suisse sænker kursmålet til 168 kr. fra 199 kr., mens britiske Barclays sænker anbefalingen til "ligevægt" fra "overvægt" og reducerer kursmålet til 151 kr. fra 235 kr.
Nordea er også kommet i søgelyset for hvidvask. Det har dog ikke fået Credit Suisse til at se negativt på aktien, idet den schweiziske storbank hæver anbefalingen af aktien til ”outperform” fra ”neutral”. Nordea ligger med et fald på 0,6 pct. i 59,64 kr.
Chr. Hansen klarer sig godt. Aktien stiger 0,6 pct. til 682 kr. og har generelt været i god form efter regnskabet mandag. SEB har hævet kursmålet til 710 kr. fra 670 kr. Anbefalingen er uændret "hold", viser data fra Bloomberg.
En stor høreapparatmesse i Tyskland har kastet masser af nyheder af sig set med danske øjne. William Demants topchef, Søren Nielsen, har eksempelvis afvist, at han frygter et "over the counter"-marked i USA, der ellers ville kunne udhule koncernens vigtige USA-salg.
Norske DNB Markets har set nærmere på de to høreapparataktier. Det har givet hævede anbefalinger. I begge tilfælde ser den norske bank nu lysere på udviklingen og løfter sine anbefalinger til "hold" fra "sælg", fremgår det af data fra Bloomberg News. Kursmålet for GN er sat op til 300 kr. fra tidligere 270 kr., mens kursmålet for William Demant fortsat er på 220 kr.
William Demant stiger 1,5 pct. til 216,40 kr., mens branchekollegaen GN stiger 0,5 pct. til 284,20 kr.
Topdanmark, der er regnskabsaktuel på mandag, falder 1,8 pct. til 292,20 kr. Jyske Banks anbefaling af Topdanmark-aktien ryger ned på "sælg" fra "hold". Det fremgår af data fra Bloomberg. Kursmålet for forsikringsaktien er dog fortsat på 285 kr.
Ørsted er oppe mod 17 andre selskaber i næste budrunde for offshore-vindprojekter på USA's østkyst. Aktien falder med 1,4 pct. til 409,50 kr.
/ritzau/FINANS