Novo Nordisk og de danske pharma-aktier er fredag i god gænge, efter at sektoren torsdag steg pænt i USA, og det er med til at trække det danske C25-indeks op med 0,6 pct. til 1146,04. Det vurderer Danske Banks chefhandler, Mads Zink.
- Pharma-aktier trækker mest op - Novo ligger også godt herhjemme - efter at sektoren steg pænt i USA i går. Det er også den, der performer bedst i Europa.
- I kraft af at der er meget pharma i det danske indeks, er det derfor, vi performer bedre end resten af Europa i dag, lyder vurderingen fra chefhandleren. De ledende indeks i Tyskland, Frankrig og Storbritannien ligger med fald på 0,1-0,4 pct.
Novo-aktien stiger 0,9 pct. til 326,18 kr. fredag middag, mens at Genmab-aktien er den mest stigende i C25-indekset med et plus på 2,6 pct. til 1134,00 kr.
Fredag er det kommet frem, at Novo Nordisk søger om at få godkendt diabetespillen oral Semaglutid til behandling af type 2-diabetes i EU. Samtidig kan investorer skæve til Frankrig, hvor rivalen Sanofi fredag er kommet med regnskab.
Det var samlet set pænt og bedre end ventet i markedet, men for diabetesforretningen var der en tilbagegang i salget på 6,9 pct. i kvartalet. Salget i den afdeling, der konkurrerer med Novo Nordisk, dykkede til 1294 mio. euro i første kvartal.
UNIBREW PRESSET AF UDBYTTE
I den anden ende af C25-indekset er Royal Unibrew at finde med et fald på 0,8 pct. til 474,30 kr. Aktien er fredag under et teknisk pres, fordi retten til et udbytte på 10,80 kr. per aktie fragår.
Unibrew-aktien får skåret 3,7 pct. af aktiekursen, hvilket altså betyder en underliggende stigning, efter at bryggeriet torsdag offentliggjorde sit regnskab for årets første kvartal.
- Du ser tit, at noget af udbyttet geninvesteres i aktien. Når folk får udbytte i aktien og egentlig godt kan lide den, så er der mange, der går ud og geninvesterer det i aktien. Det tror jeg, forklarer en del af det, vurderer Mads Zink.
Danske Bank-aktien stiger 0,1 pct. til 126,70 kr. Banken har fået sænket sit kursmål hos schweiziske Credit Suisse, der har skåret kursmålet til 137 kr. fra 148 kr.
PILOTSTREJKE PRESSER SAS
Uden for det danske eliteindeks er der fokus på SAS, efter at selskabets piloter i Danmark, Sverige og Norge har påbegyndt en strejke, efter at det ikke er lykkedes at blive enige om løn og arbejdstid i de kommende år.
Det har givet Sydbank anledning til at sænke anbefalingen af aktien til "hold" fra "køb". SAS-aktien falder 4,8 pct. til 13,00 kr.
Der er også fortsat fokus på Topdanmark, oven på at forsikringsselskabet torsdag middag afleverede et sæt tal for første kvartal, hvor udviklingen over en bred kam viste sig noget bedre end analytikernes forventninger.
Samtidig opjusterede selskabet forventningerne til hele 2019 med en kvart milliard. Siden har flere analysehuse justeret kursmål og anbefaling for aktien. Nordea anbefaler nu et "hold" i stedet for at "sælge". Aktien stiger 0,7 pct. til 355 kr.
/ritzau/FINANS